VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
2. september 2009
Fjßrmßlakreppan setur mark sitt ß framl÷g norrŠnu ■jˇ­anna
 
Opinber framl÷g til ■rˇunarmßla hafa aukist jafnt og ■Útt ß sÝ­ustu ßrum me­al allra norrŠnu ■jˇ­anna en n˙ er ljˇst a­ s˙ ■rˇun st÷­vast vegna fjßrmßlakreppunnar. Nor­menn eru eina ■jˇ­in sem lÝkleg er til a­ auka framl÷g umtalsvert til ■rˇunarsamvinnu og Danir Štla ekki a­ draga saman seglin, en heldur ekki a­ auka framl÷gin a­ neinu marki. Ëljˇst er hva­ Finnar gera en lÝklegt a­ ■ar ver­i einhver samdrßttur og SvÝar hafa bo­a­ talsver­an ni­urskur­ Ý mßlaflokknum. HÚr heima ver­ur ni­urskur­urinn engu a­ sÝ­ur mestur.
 
VeftÝmariti­ kanna­i st÷­una hjß D÷num, Finnum og SvÝum.
Danir Štla ekki a­ skera ni­ur Ý ■rˇunarsamvinnu
 gunnisal
RÝkisstjˇrn Danmerkur telur mikilvŠgt, lÝka ß tÝmum erfi­leika Ý efnahagsmßlum, a­ vi­halda rausnarlegu framlagi til fßtŠkustu rÝkja heims. ═ fjßrhagsߊtlun fyrir ßri­ 2010 gera Danir rß­ fyrir a­ verja 15.2 millj÷r­um danskra krˇna - e­a sem svarar til 360 milljar­a Ýslenskra krˇna - Ý ■rˇunarsamvinnu. Hlutfall af vergum ■jˇ­artekjum ver­ur ß nŠsta ßri 0,83 og hŠkkar lÝtillega milli ßra.

Ulla T°rnŠs rß­herra ■rˇunarmßla segir ß vefsÝ­u utanrÝkisrß­uneytisins danska a­ rÝkisstjˇrnin telji Danm÷rku - sem eitt af au­ugustu rÝkjum heims og lÝka ß krepputÝmum Ý d÷nsku hagkerfi - hafa sÚrst÷kum skyldum a­ gegna ganvart fßtŠkustu rÝkjum heims. "Vi­ megum ekki gleyma ■vÝ a­ ■a­ er Ý fßtŠkustu rÝkjum heimsins sem fjßrmßlakreppan kemur har­ast ni­ur. Ůess vegna er Úg stolt a­ rÝkisstjˇrnin vill vi­halda hßu stigi ■rˇunara­sto­ar," segir rß­herrann.

═ fjßrhagsߊtlun til nŠstu fj÷gurra ßra er gert rß­ fyrir a­ stu­ningur vi­ AfrÝku■jˇ­ir fŠrist enn ofar ß forangslistann me­ ßherslu ß einkageirann og atvinnu ungs fˇlks. Aukin ßhersla ß AfrÝku merkir a­ dregi­ ver­ur ˙r ■rˇunarsamvinnu vi­ t.d. NÝkaragva, BolÝvÝu og Bangladesh. Einnig ver­ur samdrßttur Ý a­sto­ vi­ Mi­- og Su­ur-AmerÝku og AsÝu.
 
SamkvŠmt ■rˇunarߊtlun d÷nsku rÝkisstjˇrnarinnar fß lofstlagsmßl auki­ vŠgi en ßfram er l÷g­ rÝk ßhersla ß kynjajafnrÚtti og kvenrÚttindi.
 

Framl÷g til ■rˇunarmßla skorin ni­ur Ý SvÝ■jˇ­
gunnisalLÝklegt ■ykir a­ fjßrmagn til ■rˇunarmßla Ý SvÝ■jˇ­ ver­i skori­ ni­ur ß haustd÷gum vegna ni­ursveiflunnar Ý efnahagsmßlum og jafnframt vegna ■ess a­ sŠnskt ■rˇunarfÚ tekur mi­ af ■jˇ­artekjum. Ekki liggur enn fyrir hversu mikill ni­urskur­urinn ver­ur en Magnus Lindell, a­sto­arframkvŠmdastjˇri SIDA, segist hafa miklar ßhyggjur af samdrŠtti til ■rˇunarmßla ß heimsvÝsu og ßhrif hans ß ■rˇun Ý fßtŠkustu l÷ndunum, einkum Ý ljˇs ■ess a­ efnahagskreppan hafi n˙ ■egar bitna­ ß ■eim fßtŠkustu.
 
Framl÷g SvÝa Ý prˇsentum tali­ hŠkku­u umtalsvert ■egar ■jˇ­artekjur drˇgust saman og ver­a ß ■essu ßri talsvert yfir einu prˇsenti. Sama ger­ist hÚr ß landi ■egar ■jˇ­artekjur drˇgust saman og prˇsentutalan sřndi yfir 0,40. InnistŠ­an ß bak vi­ ■ß t÷lu var hins vegar rřr. N˙ setja SvÝar m÷rkin vi­ 1% fyrir ßri­ 2010 og ■a­ ■ř­ir samdrßtt mi­a­ vi­ ßri­ Ý ßr.
 
┴ nŠsta ßri hverfur SIDA frß Mi­-AsÝurÝkjum og hŠttir stu­ningi vi­ ÷ll verkefni Ý ■eim heimshluta. Me­ ßkv÷r­un rÝkisstjˇrnar SvÝ■jˇ­ar Ý fyrra a­ fŠkka samstarfsl÷ndum um 33 var um lei­ ßkve­i­ a­ lßta af stu­ningi vi­ ■jˇ­ir Ý Mi­-AsÝu. Kirgizistan var eitt ■eirra rÝkja sem var samstarfsland SvÝa.

FrÚtt SIDA
 
Rß­herra ■rˇunarmßla Ý Finnlandi:
LŠkkun framlaga myndi ska­a or­spor okkar ß al■jˇ­avettvangi 
gunnisalFraml÷g til ■rˇunarsamvinnu fyrir ßri­ 2010 bÝ­a ßkv÷r­unar finnskra stjˇrnvalda en ■essa dagana er finnska rÝkisstjˇrnin a­ rŠ­a fjßrl÷g nŠsta ßrs. Ůjˇ­arframlei­sla Finna hefur degist saman vegna efnahagskreppunnar og af ■eim s÷kum nß­ist markmi­i­ um 0,51% framl÷g til ■rˇunarmßla me­ lŠgri fjßrhŠ­ en upphaflega var reikna­ me­.
 
Paavo Vńyrynen  segir a­ ■essi sta­a hafi skapa­ ■rřsting um a­ skera ni­ur fjßrveitingar til mßlaflokksins og reikna megi me­ erfi­um vi­rŠ­um Ý tengslum vi­ fjßrlagager­. A­ mati rß­herrans kemur hins vegar ekki til greina a­ upphŠ­in ß nŠsta ßri ver­i Ý evrum tali­ lŠgri en h˙n er ß ■essu ßri. ═ grein ß vef utanrÝkisrß­uneytisins finnska segir a­ fram hafi komi­ till÷gur um a­ stŠrri hluti ■rˇunarframlaga fari til grei­slu kostna­ar vegna flˇttamanna. Vńyrynen er till÷gunni mˇtfallinn og telur hana ennfremur draga ˙r gŠ­um ■rˇunarsamvinnu.
 
Rß­herrann telur a­ ni­ursta­a Ý umrŠ­um um fjßrl÷gin eigi a­ fela Ý sÚr skřra lei­ a­ takmarkinu um 0,7% framl÷g til ■rˇunarmßla. Mikill ni­urskur­ur myndi hafa neikvŠ­ ßhrif og ska­a or­spor Finna ß al■jˇ­avettvangi.
 
Nßnar
 
 
Aukinn barnadau­i af v÷ldum kreppunnar? 
 gunnisal
Efnahagskreppan Ý heiminum kemur til me­ a­ auka ungbarna- og barnadau­a og lei­a til ■ess a­ b÷rnum fŠkkar Ý skˇlum AfrÝku, a­ mati Barnahjßlpar Sameinu­u ■jˇ­anna (UNICEF). Aflei­ingar efnahagskreppunnar eru a­ birtast Ý AfrÝkurÝkjum og n˙ er tali­ a­ ßhrifin vari lengur en ß­ur var tali­. A­ mati fulltr˙a UNICEF Ý AfrÝku sřnir reynslan, m.a. af ■urrkatÝmabilum Ý AfrÝku og fjßrmßlakreppunni Ý AsÝu, a­ fßtŠkt fˇlk Ý AfrÝku sker ni­ur kostna­ Ý mat og lŠknihjßlp og tekur b÷rn ˙r skˇla.
 
Erfitt er a­ mati UNICEF a­ nefna t÷lur Ý ■essu sambandi en ■ˇ er tali­ a­ fylgni sÚ ß milli tekjusamdrßttar og ungbarnadau­a.


Nßnar

Hungursney­ vofir yfir vegna ■urrka
WFP"Hungurvofan hefur sn˙i­ aftur ß Horn AfrÝku tŠpum aldarfjˇr­ungi eftir a­ poppstj÷rnur heimsins ger­u hana brottrŠka ß Live Aid tˇnleikunum 1985 ■ar sem s÷fnu­ust 150 milljˇnir punda," segir Ý frÚtt Independent Ý Bretlandi ß sunnudag.
 
Starfsmenn al■jˇ­legra hjßlparstofnana ˇttast a­ hungursney­ Ý lÝkingu vi­ ■ß sem var­ fyrir tŠpum aldarfjˇr­ungi Ý E■ݡpÝu, en Ý nßgrannal÷ndum er horfurnar einnig mj÷g d÷kkar, m.a. Ý KenÝa og SˇmalÝu. A­ mati Sameinu­u ■jˇ­anna ■arfnast 7,5 milljˇnir manna Ý SˇmalÝu mann˙­ara­sto­ar og fimmta hvert barn er vannŠrt. FatvŠlaa­sto­ SŮ hefur sent ˙t ßkall um meira fÚ til a­ mŠta vaxandi ■÷rf vegna hungursney­ar af v÷ldum ■urrkanna.
 
Ůß hefur MatvŠlahjßlp SŮ (World Food Program) hafi­ dreifingu matvŠla til r˙mlega milljˇn manna Ý nor­urhluta ┌ganda vegna ■urrka. Af r˙mlega tveimur milljˇnum Ýb˙a sem hr÷ktust frß heimkynnum sÝnum ß ■essu svŠ­i vegna borgastyrjaldar, sem stˇ­ yfir Ý tvo ßratugi, hafa r˙mlega 620 ■˙sund sn˙i­ aftur heim og ■etta lendir fˇlk lendir n˙ Ý nřjum hremmingum: ■urrkum og sulti.


Nßnar
 
 
 
 
Barna■rŠlkun Ý tˇbaksframlei­slu:
Eins og a­ reykja 50 sÝgarettur ß dag! 
gunnisalB÷rn Ý MalavÝ sem neydd eru til a­ starfa vi­ tˇbaksframlei­slu fß Ý sig nÝkˇtÝneitur sem samsvarar ■vÝ a­ ■au reyki fimmtÝu sÝgarettur ß dag, a­ ■vÝ er segir Ý nřrri rannsˇkn sem fj÷lmi­lar greina frß. B÷rn, allt frß fimm ßra aldri, eiga vi­ alvarlegan heilsubrest a­ strÝ­a vegna ■essa eins og lřst er Ý skřrslu al■jˇ­legu barnasamtakanna Plan. MalavÝ er fimmta stŠrsta tˇbaksframlei­sluland Ý heimi.
 
Hvergi Ý sunnanver­ri AfrÝku er barna■rŠlkun jafn ˙tbreidd og Ý MalavÝ. SamkvŠmt skřrslu Plan samtakanna - Hard Work, Long Hours and Little Play - starfa 88.9% barna ß aldrinum 5-14 ßra vi­ landb˙na­arst÷rf, m.a. vi­ a­ tÝna tˇbakslauf.


FrÚtt Guardian
 
╔g er Ban, ekki Bond
 ęTIME
Tr˙na­arbrÚf fastafulltr˙a Noregs hjß Sameinu­u ■jˇ­unum um Ban Ki-moon framkvŠmdastjˇra Sameinu­u ■jˇ­anna hefur vaki­ heimsathygli ß sÝ­ustu d÷gum. Mona Juul gagnrřndi framkvŠmdastjˇrann har­lega Ý tr˙na­arbrÚfi til utanrÝkisrß­uneytis Noregs sem birtist sÝ­an Ý Aftenposten. H˙n sag­i a­ Ban skorti bŠ­i lei­togahŠfileika og persˇnut÷fra auk ■ess sem hann fengi hvimlei­ skapofsak÷st.
 
Ban Ki-moon kom til Noregs Ý vikubyrjun og svara­i ■essum ßs÷kunum.
 
 
 
 
 
Nor­menn opna Ůrˇunarh˙s Ý Oslˇ
Mynd: Bistandsaktuelt
Ůrˇunarh˙si­ e­a Utviklingshuset eins og ■a­ heitir ß norsku var opna­ vi­ hßtÝ­lega ath÷fn Ý Oslˇ sÝ­astli­inn f÷studag a­ vi­st÷ddum Hßkoni krˇnprinsi og Mette Marit krˇnprinsessu. "Ůrˇunarh˙si­ ß a­ efla vitund norskrar Šsku Ý ■eirri framtÝ­arsřn a­ ˙trřma fßtŠkt Ý heiminum," sag­i Erik Solheim rß­herra ■rˇunarmßla vi­ opnun h˙ssins. Poul Engberg-Petersen framkvŠmdastjˇri NORAD sag­i a­ engin au­veld sv÷r vŠri a­ finna Ý Ůrˇunarh˙sinu en ■ar vŠri hins vegar a­ finna ßskoranir til ungs fˇlks um a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­u og skiptast ß sko­unum. Hann bŠtti vi­ a­ Nor­menn vŠru metnarfullir Ý ■rˇunarsamvinnu og ■ess vegna ■yrftu ■eir sÝfellt a­ spyrja sjßlfa sig hvort ■eir vŠru a­ gera hlutina ß rÚttan hßtt.
 
Markmi­i­ er a­ 6000 nemendur 10. bekkjar grunnskˇla og nemendur framhaldsskˇla komi Ý h˙si­ ßrlega og frŠ­ist um ■rˇunarmßl. NORAD og Fri­arstofnun Nˇbels sem standa a­ rekstri h˙ssins.
 

Nßnar
Athyglisvert
 
 
VeftÝmariti­ er ß...

KÝktu Ý heimsˇkn
Frumbyggjar flosna upp
Vi­skipti me­ kolefni er ein af vi­urkenndum a­fer­um til a­ draga ˙r losun koltvÝsřrings og slÝk vi­skipti hafa leitt til ■ess a­ vestrŠn fyrirtŠki hafa Ý vaxandi mŠli fjßrfest Ý grˇ­ursetningarverkefnum Ý AfrÝku til a­ "kaupa sÚr rÚtt til a­ halda ßfram a­ menga" eins og segir Ý frÚtt IPS frÚttaveitunnar. Ůessi ßsˇkn vestrŠnna fyrirtŠkja hefur hins vegar lÝka leitt til ■ess a­ frumbyggjar vÝ­a Ý AfrÝku hafa flosna­ upp e­a veri­ reknir burt frß heimkynnum sÝnum.
═ frÚttinni er teki­ dŠmi af fjßrfestingu Ý ┌ganda ■ar sem hollensk stofnun, Forest Absorbing Carbon-dioxide Emissions (FACE) veldur deilum vegna ■ess a­ frumbyggjar sem kallast Benet hafa flosna­ upp af landi sÝnu sem keypt er til skˇgrŠktar.
 
FrÚttir & frÚttaskřringar 
 
Ůjˇ­arsk÷mmin
Mynd: VÝsir
Jˇn Kalman Stefßnsson rith÷fundur veltir ■vÝ m.a. fyrir sÚr Ý greininni "Ůjˇ­arsk÷mmin" ■ar sem hann fjallar um ni­urskur­ ß framl÷gum Ýslenskra stjˇrnvalda til ■rˇunarmßla hvort ■jßningar annarra sÚu of fjarlŠgar frÚttir.
 
Hann spyr:
"Og er ■a­ ßstŠ­an fyrir ■vÝ a­ vi­ skerum n˙ verulega ni­ur ■rˇunara­sto­ina, sem var lÝtil fyrir, og ßn ■ess a­ nokkur mˇtmŠli - dagar okkar eru svo ■ungbŠrir a­ vi­ getum ekki rÚtt ■eim fßtŠkustu hjßlparh÷nd? ╔g veit ■a­ ekki. ╔g veit ■ˇ a­ Ý grimmum og nau­synlegum ni­ur­skur­i ■arf a­ hafa eina ˇbifanlega reglu; ■˙ sker­ ekki ni­ur ■ar sem lÝf eru Ý hŠttu. Hvort sem ■au eru hÚr, su­ur Ý AfrÝku, austur Ý AsÝu. Ů˙ sker­ ekki ni­ur ■rˇunara­sto­, nema ■˙ sÚrt algj÷rlega bjargarvana, sjßlfur sveltandi, varnarlaus, sviptur ÷llu.
Vi­ berjumst vissulega vi­ atvinnuleysi og skuldir ■essa mßnu­ina, miklar skuldir, og sumir eru a­ kikna, ■a­ eru erfi­ir tÝmar ß ═slandi, en lÝf okkar er ekki Ý hŠttu. Sumir ramba ß barmi gjald■rots, vonleysis, en ■ˇ eru lÝklega tug■˙sundir sem hafa ■a­ gott, ■jßning ■eirra felst helst Ý ■vÝ a­ ney­ast til a­ losa sig vi­ annan bÝlinn, ■urfa a­ neita sÚr um fer­ til ˙tlanda, velja sÚr ˇdřrari rau­vÝn. HÚr ■urfum vi­ tÝmabundi­ a­ skera ni­ur muna­inn - sumsta­ar ˙t Ý heimi er enginn muna­ur a­ skera ni­ur, einungis lÝf."
 
Grein Jˇns Kalmans Stefßnssonar  


Nor­menn flytja inn hunang frß AfrÝku
Mynd: Bistandsaktuelt
Hunang er allt i senn muna­arvara, grunnefni vi­ ÷lger­ og heilsubˇtarefni Ý ■vÝ landi sem framlei­ir mest af hunangi Ý AfrÝku, E■ݡpÝu. N˙ er hunangi­ or­i­ ˙tflutningsvara og fyrsta sendingin barst til Noregs ß d÷gunum, eins og fram kemur Ý Bistandsaktuelt. Roger Hem hjß Hunangsmi­st÷­inni norsku segir a­ ■essi innflutningur sÚ eing÷ngu ß vi­skiptalegum forsendum en vonandi fyrirmynd a­ frekari ˙tflutningi til annarra landa.
 
"Ůa­ er ekkert rangt vi­ ■a­ a­ grŠ­a peninga," er haft eftir Erik Solheim rß­herra ■rˇunarmßla sem var lÝka vi­staddur ■egar fyrstu tuttugu tonnin bßrust til Oslˇar. Hann sag­i ■a­ kristaltŠrt a­ eina lei­in til a­ stu­la a­ ■rˇun vŠri me­ vi­skiptum, pˇlÝtÝskum umbˇtum og ■rˇunarsamvinnu.
 
"Ůetta mun stu­la a­ ■rˇun sem lei­ir til ■ess sÝ­ar a­ fleiri fß vinnu og fleiri b÷rn ganga menntaveginn," sag­i rß­herrann.
 

Nßnar
SOS barna■orpin taka a­ sÚr flottab÷rn ß SrÝ Lanka
sos
SOS-barna■orpin sinna n˙ ney­ara­sto­ ß me­al flˇttamanna ß Sri Lanka. Samt÷kin hafa reist brß­abirg­ah˙snŠ­i fyrir umkomulaus b÷rn Ý flˇttamannab˙­um Ý Chettikulam Ý nor­urhluta landsins.
┴ einni viku hefur starfsfˇlki SOS Ý flˇttamannab˙­unum tekist a­ hafa upp ß 161 barni sem finna ekki foreldra sÝna og eru hugsanlega muna­arlaus Ý kj÷lfar strÝ­sßtakanna Ý landinu.
 

Nßnar
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105
 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═.