VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
24. j˙nÝ 2009
┴rsskřrsla ŮSS═ 2008:
MalavÝ me­ tŠplega fjˇr­ung framlaga ŮSS═ - Ýslenskum starfsm÷nnum fŠkkar um tÝu
 
AnnualReport"Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands endurspeglar lÝfskj÷r Ýslensku ■jˇ­arinnar ß sama hßtt og allar a­rar Ýslenskar stofnanir, fyrirtŠki og heimili. Ůegar vel ßrar rÝkir velmegun me­al landsmanna og s˙ velmegun hefur jßkvŠ­ ßhrif ß allt umhverfi­. "Ůa­ er fallegt vi­ Brei­afj÷r­ ■egar vel vei­ist", var sagt ß ═slandi hÚr ß ßrum ß­ur ■egar fiskgengd ß mi­unum vi­ landi­ rÚ­i ■vÝ hvort ■jˇ­inni farna­ist vel e­a illa. Ůeir dagar eru n˙ l÷ngu li­nir ■egar fiskurinn einn rÚ­i hvort Ýslenska ■jˇ­in hef­i Ý sig og ß."
 
Ůannig farast Sighvati Bj÷rgvinssyni framkvŠmdastjˇra ŮSS═ or­ Ý formßla nřrrar ßrsskřrslu stofnunarinnar fyrir ßri­ 2008 sem kemur ˙t Ý vikunni. SÝ­ar Ý formßlunum segir Sighvatur:
 
"┴ri­ 2008 byrja­i vel og gaf gˇ­ fyrirheit um ßframhaldandi aukningu ß opinberum framl÷gum til ■rˇunara­sto­ar. UtanrÝkisrß­herra og rÝkisstjˇrnin m÷rku­u ■ß nřju stefnu a­ ■rˇunarsamvinna skyldi ver­a ein af ■remur meginsto­um Ýslenskrar utanrÝkisstefnu. ═ samrŠmi vi­ ■a­ var ßfram haldi­ a­ auka framl÷g til mßlaflokksins og hillti undir a­ innan fßrra ßra kŠmist ═sland Ý hˇp ■eirra fßu ■jˇ­a sem nß­ hafa markmi­i S.■. um a­ verja 0,7% af vergum ■jˇ­artekjum til ■rˇunarsamvinnu. ═ anda ■essarar stefnu var unni­ allt fram til ■eirrar ÷rlagarÝku viku Ý oktˇbermßnu­i ■egar gervallt Ýslenska fjßrmßlakerfi­ hrundi til grunna. Ůß breyttist allt. Umhverfi­ tˇk ß sig gerˇlÝka mynd."
 
┴rsskřrslan er gefin ˙t bŠ­i ß Ýslensku og ensku og greinir Ýtarlega frß starfseminni Ý sex samstarfssl÷ndum ═slands Ý tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu. ┴rsskřrslan ver­ur komin ß heimasÝ­u ŮSS═ fyrir vikulok en h˙n er vŠntanleg ˙r prentun ß morgun, fimmtudag.
 
Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands rß­stafa­i tŠplega 1.960 milljˇnum krˇna til tvÝhli­a ■rˇunarsamvinnu ß ßrinu 2008 sem er hŠkkun um 76% frß ßrinu 2007. Helsta skřringin er veiking Ýslensku krˇnunnar ■ar sem um 90% af ˙tgj÷ldum stofnunarinnar er Ý erlendum gjaldmi­lum, en mi­a­ vi­ gengi bandarÝkjadals nam raunhŠkkun ˙tgjalda a­eins 28%. Hlutdeild ŮSS═ Ý allri opinberri ■rˇunara­sto­ ═slands nam um 46% ßri­ ßrinu mi­a­ vi­ 37% ßri­ 2007. Aftur er hÚr um aukningu a­ rŠ­a milli ßra vegna breytinga ß gengi Ýslensku krˇnunnar.
  
MalavÝ er enn ■a­ samstarfsland ŮSS═ sem fŠr mestan stu­ning me­ 23% af heildarframl÷gum stofnunarinnar e­a um 452 milljˇnir krˇna. MˇsambÝk kemur nŠst ß eftir me­ um 16% af heildarframl÷gum e­a um 315 milljˇnir krˇna.
┌ganda er sem fyrr Ý ■ri­ja sŠti en ■anga­ var rß­stafa­ um 282 milljˇnum krˇna e­a 14% af heildarframl÷gum ŮSS═. Framl÷gin til NÝkaragva jukust mest milli ßra en ■anga­ var rß­stafa­ um 10% framlaga ŮSS═ ßri­ 2008.
 
Milli ßranna 2007 og 2008 var­ ekki veruleg breyting ß skiptingu framlaga eftir mßlaflokkum. R˙mlega helmingur framlaganna fˇr til mennta- og fiskimßla ßri­ 2008, ■ar af 28% til menntamßla og 24% til fiskimßla.
 
═slenskum starfsm÷nnum Ůrˇunarsamvinnustofnunar erlendis fŠkka­i verulega ß sÝ­asta ßri, e­a ˙r 28 ßri­ 2007 Ý 18 ßri­ 2008 en sta­arrß­num starfsm÷nnum fj÷lga­i a­ sama skapi.
═slendingar gefa skˇla
 gunnisal
Munurinn ß ■vÝ a­ vera Ý skˇla me­ gˇ­ri a­st÷­u og skˇla ■ar sem ekkert er fyrir hendi getur skipt sk÷pum. Ůetta er inntak Ý grein SunnudagstÝmans Ý MalavÝ. Ůar er bent ß tvŠr st˙lkur sem ganga Ý ˇlÝka skˇla Ý Mangochi: Annar er nřr, ■rˇunara­sto­ frß ═slendingum og ■ar er Hawa Mateuy a­ undirb˙a samrŠmdu prˇfin fyrir framhaldsskˇla. Skˇlinn hennar er glŠsilegur. Hin er Joanna, hennar skˇli er ■aklaus me­ hßlfhrundum veggjum, 450 nemendur um tvo kennara.... ÷rl÷g hennar eru slŠm.  Tveir ˇlÝkir skˇlar, tvŠr ˇlÝkar framtÝ­ir segir bla­i­.
 
Ůa­ er Stefßn Jˇn Hafstein umdŠmissstjˇri ŮSS═ Ý MalavÝ sem segir frß ß heimasÝ­u sinni. Og hann skrifar:
 
Ůrˇunarsamvinnustofnun hefur byggt e­a endurgert ß ■ri­ja tug skˇla Ý hÚra­inu. Stundum fylgja me­ Ý pakkanum kennarah˙s, sem er ein af frumforsendum ■ess a­ fß kennara til a­ setjast a­ Ý svona fßtŠku sveitahÚra­i. Og b˙na­ur ■arf lÝka a­ vera me­: bor­ og bekkir.

Sj÷tti hver sveltur, segir FAO
ęgunnisalSj÷tti hluti mannkyns břr vi­ fŠ­uskort e­a r˙mur einn milljar­ur manna. Ůetta kemur fram Ý nřrri skřrslu FAO, MatvŠla- og landb˙na­arstofnun Sameinu­u ■jˇ­anna. SamkvŠmt spß stofnunarinnar fj÷lgar ■eim sem b˙a vi­ fŠ­uskort um 11% ß ßrinu e­a um 100 milljˇnir manna.
 
Ef horft er til heimshluta ■ar sem flestir b˙a ßn ■ess a­ hafa til hnÝfs og skei­ar kemur Ý ljˇs a­ ■eir eru flestir Ý AsÝu og Kyrrahafsl÷ndum, 642 milljˇnir, Ý AfrÝku sunnan Sahara eru 265 milljˇnir, 53 milljˇnir Ý rˇm÷nsku AmerÝku og 52 milljˇnir Ý Mi­austurl÷ndum og Nor­ur-AfrÝku. ═ rÝku l÷ndunum svelta 15 milljˇnir, segir FAO, og ■ar fj÷lgar Ý ■essum bßgstadda hˇp fyrst og fremst vegna fjßrmßlakreppunnar, minnkandi tekna og aukins atvinnuleysis.
 
Fyrsta ■˙saldarmarkmi­i­ um a­ fŠkka fßtŠkum og hungru­um ni­ur Ý 420 milljˇnir fyrir ßri­ 2015 ver­ur sÝfellt fjarlŠgara.
 
═ frÚtt DV segir:
"Tekjur hafa verulega dregist saman Ý ■rˇunarl÷ndunum og vÝ­a treysta fj÷lskyldur ß tekjur skyldmenna sem starfa ß erlendri grundu. Ůar sem efnahagskreppan hefur meira e­a minna skolli­ ß allri heimsbygg­inni samtÝmis hafa ■rˇunarl÷ndin minna svigr˙m til a­ a­lagast henni, segir Ý tilkynningu frß MatvŠla- og landb˙na­arstofnuninni.┴Štla­ er a­ hagv÷xtur Ý ■rˇunarl÷ndunum ver­i einungis 1,2 prˇsent Ý ßr eftir a­ hafa veri­ 6 prˇsent ßri­ 2008 og 8 prˇsent ßri­ 2007. Ůrßtt fyrir a­ ver­ ß matvŠlum ß heimsmarka­i hafi lŠkka­ Ý matvŠla- og olÝukreppunni 2006-2008 vir­ist sem matvŠlaver­ hafi hŠkka­ Ý ■rˇunarl÷ndunum n˙."

PßlÝna hlaut fßlkaor­una fyrir hjßlparst÷rf
 PßlÝna ┴sgeirsdˇttir
PßlÝna ┴sgeirsdˇttir hj˙krunarfrŠ­ingur og einn allra reyndasti sendifulltr˙i Rau­a kross ═slands var sŠmd fßlkaor­unni ß ■jˇ­hßtÝ­ardaginn 17. j˙nÝ fyrir al■jˇ­legt hjßlparstarf. HartnŠr 25 ßr eru sÝ­an PßlÝna hˇf st÷rf me­ Rau­a krossinum og er h˙n vel a­ ■essum hei­ri komin.

"╔g lÝt ß ■ennan hei­ur ekki sÝ­ur sem vi­urkenningu fyrir hj˙krunarstÚttina og hjßlparstarf almennt," segir PßlÝna ┴sgeirsdˇttir ß vef Rau­a krossins.
 
 
Nßnast allir hafa upplifa­ svik e­a spillingu
 
Starfsmenn norskra ney­ar- og mann˙­arsamtaka sta­festa ˙tbreiddda spillingu Ý sv÷rum vi­ k÷nnun ■rˇunarritsins Bistandsakutelt. Bla­i­ spur­ist fyrir um hvort ■eir hef­u upplifa­ svik e­a spillingu Ý st÷rfum sÝnum ß vettvangi.
 
Innan fimm stŠrstu fÚlagasamtakanna Ý Noregi svara 18 af 21 spurningunni jßtandi. Me­ ÷­rum or­um: a­eins ■rÝr starfsmenn h÷f­u ekki or­i­ vitni a­ svikum e­a spillingu.
 
Ellefu a­spur­ra h÷f­u oftar en einu sinni or­i­ vitni a­ tilraunum til svika.
 
"Ůa­ er liti­ ß okkur eins sem ˇkunnuga me­ fullar hendur fjßr og margir nota tŠkifŠri­ og reyna a­ au­gast sjßlfir me­ ■vÝ a­ freista ■ess a­ komast yfir ■essa peninga," var svari­ frß einum sem tˇk ■ßtt Ý k÷nnun bla­sins.


Nßnar
┌rbˇta ■÷rf Ý verkefnum til heilbrig­ismßla
 
TvŠr skřrslur um ßrangur af verkefnum sem unnin eru fyrir ■rˇunarfÚ Ý heilbirg­ismßlum gefa til kynna a­ verulega megi bŠta ˙r ß ■vÝ svi­i. ═ annarri rannsˇkninni fŠr Al■jˇ­abankinn har­a gagnrřni ■ar sem sřnt er fram ß a­ ■rˇunarfÚ til heilbrig­ismßla rati ekki Švinlega til ■eirra landa ■ar sem ■÷rfin er mest.
 
Ůri­jungur af fjßrmunum Al■jˇ­abankans til heilbrig­ismßla til verkefna fˇru ß tÝu ßra tÝmabili til verkefna sem skilu­u litlum sem engum ßrangri. Ennfremur kemur fram Ý skřrslunni a­ AfrÝkul÷nd ver­i illa ˙ti ■vÝ a­eins ■ri­jungur verkefna Ý ßlfunni hafi skila­ "vi­undandi" ßrangri.
 
═ hinni skřrslunni er sta­hŠft a­ heilbrig­isverkefni hafi bjarga­ ■˙sundum mannslÝfa frß sj˙kdˇmum eins og alnŠmi, berklum og malarÝu en ■au hafi einnig grafi­ undan heilbrig­iskerfum Ý vi­t÷kurÝkjunum og lokka­ heilbrig­isstarfsmenn frß heimalandinu.
 
 
 
VestrŠnir ■jˇ­arlei­togar hunsa allsherjar■ing SŮ
Engir vestrŠnir ■jˇ­arlei­togar sŠkja ■riggja daga lei­togafund allsherjar■ings Sameinu­u ■jˇ­anna um ßhrif kreppunnar ß ■rˇunarrÝki en fundurinn hefst Ý dag og lřkur ß f÷studag. ١tt fundurinn kallist "lei­togafundur" hafa eing÷ngu fjˇrtßn forsetar e­a forsŠtisrß­herrar bo­a­ komu sÝna ß fundinn, hinar ■jˇ­irnar 112 senda lŠgra setta fulltr˙a.
 
VestrŠnir erindrekar segja ■etta lřsa ˇßnŠgju me­ skipulag fundarins af hßlfu forseta allsherjar■ingsins, Micuels D┤Escoto Brockmann frß NÝkargva, en eins og fram kom Ý sÝ­asta VeftÝmariti telja margir a­ hann Štli a­ nota fundinn sem vettvang fyrir ßrßsir ß kapÝtalismann. Val ß a­alrŠ­um÷nnum fundarins sty­ja ■ß kenningu en ■eir ver­a Hugo Chaves forseti Venes˙ela og Evo Morales forseti BˇlivÝu.
 
Fundurinn ßtti upphaflega a­ vera fyrstu daga mßna­arins en var fresta­ s÷kum ■ess a­ ekki nß­ist a­ semja dr÷g a­ samkomulagi milli rÝkra ■jˇ­a og fߊtkra um umbŠtur ß fjßrmßlakerfi heimsins. Ůokast hefur Ý ßtt a­ samkomulagi sÝ­ustu daga, a­ s÷gn Reuters frÚttastofunnar.
 
Athyglisvert

 
 
 
 
VeftÝmariti­ ß...
facebook
KÝki­ Ý heimsˇkn 
SŮ vill fÚ til forvarna
Sameinu­u ■jˇ­irnar leggja til a­ ■jˇ­ir heims verji meira af ■rˇunarfÚ til fyrirbyggjandi a­ger­a vegna nßtt˙ruhamfara fremur en a­ breg­ast vi­ ■eim ■egar ■Šr hafa ri­i­ yfir. A­ mati sÚrfrŠ­inga SŮ vŠri unnt me­ einf÷ldum a­ger­um a­ fŠkka um helming fˇrnarl÷mbum nßtt˙ruhamfara. ┴ sÝ­asta ßri fˇrust 236 ■˙sund manns af v÷ldum nßtt˙ruhamfara.
 
Degi afrÝskra barna fagna­
gunnisal
═ sÝ­ustu viku minntist UNICEF dags afrÝskra barna. Um lei­ f÷gnu­u samt÷kin ■eim mikla ßrangri sem nß­st hefur Ý a­ bŠta lÝfsafkomu barna Ý fj÷lda AfrÝkulanda ß undangengnum ßrum - ■ˇ grÝ­arlegt verk sÚ enn ˇunni­ 
 

Jˇh÷nnurnar fyrstu UNIFEM systurnar
UNIFEM
Jˇhanna Sigur­ardˇttir forsŠtisrß­herra og Jˇhanna Gu­r˙n Jˇnsdˇttir s÷ngstjarna ger­ust Ý sÝ­ustu viku fyrstu UNIFEM systurnar me­ ■vÝ a­ skrifa undir styrktarsamkomulag um mßna­arleg framl÷g til UNIFEM ß ═slandi. Ůar me­ var ßtakinu Systralagi­ hleypt af stokkunum en ßtaki­ mi­ar a­ ■vÝ a­ hvetja ═slendinga til a­ standa me­ systrum sÝnum vÝ­a um heim og upprŠta ofbeldi, fßtŠkt og ˇrÚttlŠti.
 
Nßnar
Fßar frÚttir frß ■rˇunarl÷ndum
ęgunnisal
Svokalla­ar "erlendar" frÚttir Ý bresku sjˇnvarpi einskor­ast vi­ tilt÷lulega fß l÷nd og r˙mlega helmingur allra frÚtta kemur frß ■remur l÷ndum. Ůessi einhŠfa frÚttami­lun er sta­fest Ý nřrri breskri rannsˇkn sem fjßrm÷gnu­ var m.a. af Ůrˇunarsamvinnustonfun Breta, DFID. K÷nnunin nß­i til tveggja vikna og sřndi a­ erlendar frÚttir Ý bresku sjˇnvarpi voru flestar frß BandarÝkjunum, ┴stralÝu og ═srael.
Hins vegar kom Ý ljˇs a­ sjˇnvarpsßhorfendur fß tŠkifŠri til a­ skyggnast inn Ý ver÷ld Ýb˙a ■rˇunarlanda Ý řmsum ÷­rum sjˇnvarps■ßttum eins og 'The World's Strictest Parents' to 'Top Gear'.

Nßnar
Nj÷r­ur P. gaf ekki kost ß sÚr til endurkj÷rs
Nj÷r­ur P. Njar­vÝk stofnandi SPES samtakanna gaf ekki kost ß sÚr til endurkj÷rs ß a­alfundi SPES International sem haldinn var Ý ParÝs fyrir skemmstu. Hann var kosinn hei­ursforma­ur.
 
Claude Voileau frß Frakklandi var kj÷rinn forma­ur. Nßnar segir frß nřju fulltr˙arß­i og stjˇrn samtakanna ß heimasÝ­u SPES.
 

Nßnar
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
 
ATH! Ůetta er sÝ­asta VeftÝmarit um ■rˇunarmßl fyrir sumarfrÝ.
  
ISSN 1670-8105
 

Offer Expires: Enter Expiration Date here