VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
Samstarfs■jˇ­ir 
10. j˙nÝ 2009
Kostna­arßbatagreining ß ■remur verkefnum ŮSS═ ß svi­i jar­varma:
Hreinn ßbati bŠ­i fyrir vi­takendur og ═slendinga 
gunnisal Mi­a­ vi­ gefnar forsendur er umtalsver­ur hreinn ßbati af verkefnunum ÷llum, sÚrstaklega fyrir ■iggjendur, en einnig fyrir ═slendinga, segir Ý lokaor­um meistaraprˇfs-ritger­ar Jakobs Haf■ˇrs Bj÷rnssonar. ═ ritger­inni metur hann ■rj˙ samvinnuverkefni Ůrˇunarsamvinnu-stofnunar ═slands ß svi­i jar­varma ˙t frß kostna­ar ßbatagreiningu (cost benefit analysis) sem er mŠlitŠki Ý hagfrŠ­i.
 
Hverjir grŠ­a ß ■rˇunarsamvinnu? er heiti meistaraprˇfsritger­ar Jakobs Haf■ˇrs. Hann bendir ß a­ ═slandi hafi ß 30-40 ßrum fari­ frß ■vÝ a­ vera ■rˇunarrÝki samkvŠmt flokkun Ůrˇunarsamvinnustofnunar SŮ Ý a­ vera efst ß lÝfskjaralista s÷mu stofnunar ßri­ 2007. "┴ sama tÝma hefur orkukerfinu veri­ bylt, frß ■vÝ a­ byggja ß innfluttu jar­efnaeldsneyti yfir Ý a­ helmingi orku■arfar er mŠtt me­ nřtingu jar­hita og fjˇr­ungur til vi­bˇtar kemur frß ÷­rum hreinum endurnřjanlegum orkugj÷fum. ═slendingum ber si­fer­isleg skylda til ■ess a­ deila ■essari miklu reynslu og ■ekkingu af nřtingu jar­varmaau­lindar me­ ■jˇ­um sem eru Ý svipu­um sporum og ═slendingar voru," segir hann.
 
Jakob Haf■ˇr bendir ß a­ Ý kostna­ar ßbatagreiningu sÚu ÷ll ßhrif sem ver­a af a­ger­ Ý tilteknu samfÚlagi metin til fjßr og hreinn n˙virtur ßbati reikna­ur til a­ au­velda ßkvar­anat÷ku, einkum Ý opinbera geiranum. "HÚr er K┴G ger­ mi­a­ vi­ samfÚl÷g ■iggjenda og ˙t frß sjˇnarhorni ═slendinga, ■ar sem ßbatali­ir eru velvild og velfer­ ß al■jˇ­avettvangi, sk÷pun marka­a og uppfylling si­fer­isskyldu. Velfer­ Ý al■jˇ­legu samhengi er almannagŠ­i, svo hi­ opinbera ■arf a­ koma a­ bor­inu. Mi­a­ vi­ gefnar forsendur er umtalsver­ur hreinn ßbati af verkefnunum ÷llum, sÚrstaklega fyrir ■iggjendur, en einnig fyrir ═slendinga. NŠmnigreining gefur ekki til kynna a­ ■essar ni­urst÷­ur standi veikum fˇtum. ١ ver­ur a­ hafa Ý huga a­ allmargar forsendur eru ߊtla­ar af h÷fundi, en ■Šr ■yrfti a­ meta betur me­ nßnari rannsˇknum."


Ritger­in
┌ttekt Ý tÝu ■rˇunarrÝkjum:
Aflei­ingar kreppunnar verri en reikna­ var me­
ęgunnisalEfnahagskreppan Ý heiminum lendir af meiri ■unga ß ■rˇunarrÝkjunum en ß­ur var tali­, a­ ■vÝ er fram kemur Ý tÝmamˇta ˙ttekt bresku ■rˇunarstofnunarinnar ODI (Overseas Development Institute). SÚrfrŠ­ingar stofnunarinnar hafa rannsaka­ ßfrif kreppunnar Ý tÝu ■jˇ­l÷ndum: Bangladesh, Benin, BˇlivÝu, KambˇdÝu, Gana, IndˇnesÝu, KenÝu, NÝgerÝu, ┌ganda og SambÝu.
 
Ni­urst÷­urnar sřna a­ ßhrifin eru ˇlÝk frß einu landi til annars en engu a­ sÝ­ur er ljˇst a­ ßri­ 2009 ver­i verra en 2008. SÚrstaklega er teki­ fram a­ ni­ursveiflan Ý l÷ndunum komi Ý framhaldi af tÝmabili mikils hagvaxtar og ˇgni framf÷rum sem or­i­ hafa ß svi­i ■rˇunar.


Nßnar
 
 
Nanna R˙n ┴sgeirsdˇttir var fimm mßnu­i Ý MˇsambÝk:
Starfsnßmi­ dřpka­i skilning minn ß ■rˇunarsamvinnu
Nanna R˙n
 
"
Starfsnßmi­ sta­festi fyrir mÚr a­ Úg hef ßhuga ß a­ vinna a­ ■rˇunarsamstarfi Ý framtÝ­inni," segir Nanna R˙n ┴sgeirsdˇttir sem starfa­i sem starfsnemi ß vegum ŮSS═ Ý MˇsambÝk fimm mßnu­i ß sÝ­asta ßri. H˙n var ß d÷gunum rß­in til starfa Ý utanrÝkisrß­uneyti­ sem starfsnemi.
 
Nanna segist telja a­ s˙ reynsla og ■ekking sem h˙n ÷­la­ist Ý starfsnßminu Ý MˇsambÝk komi til me­ a­ vera mj÷g hagnřt hvort sem h˙n komi til me­ a­ vinna ß ■essu svi­i Ý framtÝ­inni e­a ekki. "Ůa­ a­ hafa fengi­ tŠkifŠri til a­ kynnast ■rˇunarstarfi ŮSS═ ˙t Ý MˇsambÝk dřpkar a­ svo m÷rgu leyti skilning ß ■rˇunarsamvinnu og umhverfi hennar," segir h˙n. "Sjßlf haf­i Úg aldrei fer­ast ß­ur til AfrÝku og var ■vÝ vinnan sem slÝk ekki bara nř, heldur einnig umhverfi­ sjßlft. Ma­ur getur reynt a­ mennta sig og frŠ­a sjßlfan sig um ■rˇunarmßl ˙t Ý hi­ ˇendanlega, en ßn ■ess a­ hafa fengi­ tŠkifŠri til a­ fara ß vettvang ■rˇunarsamstarfs ■ß er Ý raun erfitt a­ gera sÚr Ý hugarlund hvernig hlutirnir ganga fyrir sig."
 
Nanna nefnir til dŠmis skipulag verkefna og hvernig ■eim er hrint Ý framkvŠmd. "┴ bak vi­ hvert verkefni eru margir fundir og mikil skipulagsvinna og skriffinnska. Ůennan hagnřta ■ßtt verkefnavinnunnar er erfitt a­ lŠra um Ý bˇkum. Annar ■ßttur sem ■˙ lŠrir Ý sjßlfu sÚr ekki upp ˙r bˇkum er mannlegi ■ßtturinn. Ůa­ hversu gÝfurlega miklu mßli ■a­ skiptir a­ vera gˇ­ur Ý mannlegum samskiptum og ■a­ a­ vera ■olinmˇ­ur. ╔g lÝt ß starfsnßmi­ sem eina heild, hvort sem ■a­ fˇl Ý sÚr fer­al÷g, skrifstofuvinnu, samrŠ­ur utan vinnu vi­ reynda ═slendinga e­a anna­ heimafˇlk. Ůß lÝt Úg ß allan tÝma sem eytt var Ý vinnu e­a utan vinnu sem hluta af starfsnßminu."
 
Nanna segir a­ henni lei­ist umrŠ­an um a­ vegna kreppunnar eigi ═slendingar a­ draga saman seglin Ý ■rˇunarsamvinnu. "Ůa­ er einmitt svona tal sem sřnir hversu langt vi­ erum leidd Ý efnishyggjunni og firringunni. Vi­ ver­um a­ finna fjßrmuni til a­ halda ßfram samstarfi vi­ ■ß sem munu koma til me­ a­ finna mest fyrir alheimskreppunni," segir Nanna R˙n.
 
Myndin af N÷nnu R˙n er tekin fyrir framan byggingu Ý Jangamo sem ŮSS═ lÚt byggja Ý tengslum vi­ fullor­innafrŠ­sluverkefni.
 
 
Ůrˇunarsamvinnustofnun Ý NamibÝu:
B˙seta kringum nř vatnsbˇl Himba ■refalda­ist 
Mynd: DavÝ­ BjarnasonTali­ er a­ b˙seta Himba Ý grennd vi­ nř vatnsbˇl sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands byggir Ý samstarfi vi­ hir­ingja■jˇ­flokkinn Ý NamibÝu hafi ■refaldast ß sÝ­asta ■urrkatÝma. Ůa­ sřnir mikilvŠgi vatnsbˇlanna fyrir hir­ingjana sem oft a­ flakka langar lei­ir me­ hjar­ir sÝnar Ý leit a­ beitarlandi og vatni. A­ s÷gn DavÝ­s Bjarnasonar verkefnisstjˇra ŮSS═ Ý NamibÝu herja alvarlegir ■urrkar ß svŠ­i­ og valda miklum b˙sifjum.
 
"┴ regntÝmanum ■egar nˇg er af vatni fŠrir fˇlks sig jafnan um set til a­ dreifa beitarßlagi. Ůa­ var ■vÝ nokku­ sn˙i­ a­ henda rei­ur ß ■ann fj÷lda fˇlks sem a­ jafna­i nřtir vatnsbˇlin en mi­a­ var vi­ a­ veita 4000 manns a­gang a­ gˇ­u vatni. En n˙ h÷fum vi­ sta­festar fregnir um a­ b˙seta Ý kringum nřju vatnsbˇlin hafi aukist mj÷g, allt a­ ■vÝ ■refaldast," segir hann.
 
 
MatvŠlaa­sto­:
Kalla­ eftir breyttri stefnu BandarÝkjanna
gunnisalMegni­ af matvŠlum sem BandarÝkjamenn senda til ■eirra sem b˙a vi­ sult er keypt af bandarÝskum bŠndum og sent me­ bandarÝskum skipum ß ßfangasta­i Ý AfrÝku e­a AsÝu. ┴byrg­arskrifstofa rÝkisins (Government Accountablility Office) Ý BandarÝkjunum gagnrřnir ■etta verklag og segir a­ ■a­ sÚ yfirleitt bŠ­i ˇdřrara og fljˇtlegra a­ kaupa matvŠli Ý grennd vi­ ■au svŠ­i ■ar sem ■eirra er ■÷rf. Veitendurnir ver­i ■ˇ a­ gŠta ■ess a­ kaffŠra ekki vi­skiptin ß svŠ­inu.
 
═ nřrri skřrslu skrifstofunnar (GAO) segir a­ BandarÝkin, sem stŠrsti veitandi matvŠlagjafa Ý heiminum, Šttu a­ kanna lei­ir til a­ kaupa matvŠli ß heimamarka­i. GAO bendir ß flestir a­rir veitendur matvŠlagjafa Ý heiminum hafi lagt af ■a­ verklag a­ flytja matvŠli af innanlandsmarka­i me­ skipum til landa sem b˙a vi­ matvŠlaskort. Flestir lßti fjßrmuni beint til MatvŠlastofnunar Sameinu­u ■jˇ­anna (World Food Program). "Me­ ■vÝ a­ kaupa matvŠli ß sta­num e­a ß nŠrliggjandi svŠ­i er ■÷rfum matarlÝtilla betur sinnt, bŠ­i me­ skjˇtvirkari og ˇdřrari hŠtti," segir Ý skřrslunni.


Nßnar
 
 
 
Gagnrřni ß fart÷lvuvŠ­ingu Ý grunnskˇlum AfrÝku 
 
┴taki­ "Ein fart÷lva ß hvert barn" sem hˇfst 2005 fŠr harkalega gagnrřni Ý nřrri skřrslu. Fyrir tilstu­lan ßtaksins voru framleiddar ˇdřrar fart÷lvur, 100 dollara fart÷lvur, og r˙mlega ein milljˇn slÝkra t÷lva hafa til ■essa hafna­ Ý kj÷ltum barna Ý ■rˇunarrÝkjum. VÝsindamenn sem ranns÷ku­u ßhrif t÷lvanna ß lÝf barnanna komust a­ ■vÝ a­ oftar en ekki voru t÷lvurnar eins og truflandi leikfang Ý kennslustofunum.
 
Rannsˇknin leiddi Ý ljˇs a­ ■jßlfa hef­i ■urft kennara betur Ý notkun t÷lvanna og a­ nemendurnir hef­u kosi­ a­ meira efni vŠri a­ finna ß ■eim.
 
Nßnar
AfrÝka Ý myrkrinu
gunnisal
Ůegar horft er yfir AfrÝku frß gervihnetti a­ nŠturlagi mŠtti Štla a­ rafmagn hef­i slegi­ ˙t Ý stˇrum hluta ßlfunnar, einkanlega Ý sambur­i vi­ uppljˇma­ar ßlfur eins og Evrˇpu og Nor­ur-AmerÝku. En fyrir flesta AfrÝkub˙a er rafmagn ˇ■ekkt fyrirbŠri, um 77% af Ýb˙um landanna sunnan Sahara hafa ekki a­gang a­ rafmagni, langflestir Ý dreifbřli e­a 95% hafa ekkert rafmagn. ┴ rß­stefnu sem haldin var um orkumßl ß d÷gunum kom fram a­ 530 milljˇnir Ýb˙a Ý ßlfunni allri lifa ßn rafmagns. S˙ tala gŠti hŠkka­ upp Ý 600 milljˇnir ß nŠstu tuttugu ßrum.
┴ rß­stefnunni voru rŠddar lei­ir til a­ lřsa upp ßlfuna.
 

Nßnar
 
 
Athyglisvert
VeftÝmarti­ ß...
facebook
KÝktu Ý heimsˇkn
Rit um fiskeldisverkefni Ý AsÝu
ForsÝ­a ritsins
Status of Resevoir Fisheries in Five Asian Countries er heiti ß nř˙tkominni bˇk um samstarfsverkefni sem Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands hefur teki­ ■ßtt Ý me­ samt÷kum um fiskeldismßl Ý AsÝu og Eyjaßlfu. Samt÷kin (NACA- Network of Aquaculture Centres in Asia-Pacific) hafa Ý samvinnu vi­ ŮSS═ unni­ a­ verkefninu  "Strategy for Asian Reservoir Fisheries Development" frß ßrinu 2006 og n˙ liggur fyrir vÝsindarit um st÷­u ■essara mßla Ý fimm AsÝurÝkjum.
 
┴rni Helgason umdŠmisstjˇri ŮSS═ Ý ┌ganda, sem var ß­ur umdŠmisstjˇri ß SrÝ Lanka, ritar formßla Ý bˇkina.
 

Bˇkin
Ů˙sundir flřja fÝla
AP mynd
┴ sj÷tta ■˙sund fj÷lskyldur Ý MˇsambÝk hafa ney­st til a­ flřja heimili sÝnu af ˇtta vi­  uppv÷­slusama fÝla. Fj÷lskyldurnar b˙a Ý ■orpinu Nraha Ý grennd vi­ Quirimbas ■jˇ­gar­inn og hafa allt frß ■vÝ Ý aprÝl veri­ ß vergangi vegna fÝlafßrsins. FÝlarnir hafa Úti­ kornmeti fˇlksins og skˇlasˇkn hefur snarminnka­ s÷kum ■ess a­ b÷rnin eru hrŠdd vi­ a­ fara Ý skˇlann.
═ MalavÝ hafa fÝlar einnig gert ˇskunda me­al ■orpsb˙a Ý Phirilongwe. SamkvŠmt AP frÚtt hafa a­ minnsta kosti tÝu manns lßtist og einhverjir fÝlar falli­ Ý ßt÷kum. N˙ er hafinn skipulag­ar brottflutningur ß fÝlum ß vegum dřraverndunarsamatakanna International Fund for Animal Welfare. FÝlarnir eru hÝf­ir me­ krana upp ß v÷rubÝla og sÝ­an eki­ me­ ■ß sex klukkutÝma lei­ Ý fri­lřst landsvŠ­i.
 

FÝlar Ý MˇsambÝk
Gengi­ gegn hungri
Walk
G÷ngur gegn hungri voru skipulag­ar Ý fj÷lm÷rgum borgum heims ß sunndag me­ ■ßttt÷ku tuga ■˙sunda. Um var a­ rŠ­a al■jˇ­legar g÷ngur til a­ safna fÚ og auka vitund almennings ß matvŠlagj÷fum til skˇlabarna ß vegum MatvŠlaa­sto­ar Sameinu­u ■jˇ­anna, WFP. G÷ngurnar voru farnir Ý sj÷tÝu l÷ndum.
 
Fj÷lmennasta gangan var farin Ý TansanÝu ■ar sem um 50 ■˙sund manns tˇku ■ßtt, fyrsta gangan var hins farin Ý ┴stralÝu og tŠpum sˇlarhring sÝ­ar hˇfst ganga ß Kyrrahafseyjunni Samoa.
 
MatvŠlaa­sto­ SŮ mettar ■˙sundir barna, Ý TansanÝu einni fß 202 ■˙sund b÷rn Ý 330 skˇlum mßltÝ­ir daglega.
 

Nßnar
Ulla sŠmd hei­ursor­u
Mynd:SOS
Ulla Magn˙sson forma­ur SOS-barna■orpanna ß ═slandi hefur veri­ sŠmd hei­ursor­u al■jˇ­asamtakanna SOS-Kinderdorf International fyrir fram˙rskarandi st÷rf Ý ■ßgu samtakanna. Um Š­stu vi­urkenningu samtakanna er a­ rŠ­a.
SOS samt÷kin eru ■au stŠrstu Ý heimi sem sjß um a­ ˙tvega muna­arlausum og yfirgefnum b÷rnum um allan heim heimili og mˇ­ur. Barna■orpin eru um 500 talsins Ý yfir hundra­ l÷ndum og Ý ■eim b˙a n˙ um 70.000 ß­ur umkomulaus b÷rn.  

Nßnar
FrÚttir & frÚttaskřringar
 
 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista, e­a senda okkur ßbendingu um efni, eru vinsamlegast be­nir um a­ senda slÝk erindi ß netfangi­ iceida@iceida.is. Ritstjˇri er Gunnar Salvarsson, gsal@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105
 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═.