ęTIME

VeftÝmarit um ■rˇunarmßl
Ůrˇunarsamvinna
 Samstarfs■jˇ­ir
4. mars 2009
Íssur SkarphÚ­insson:
Endurmat ß ■rˇunarsamvinnu 
 ęTIME
Vi­ ═slendingar h÷f­um gert skynsamlega ߊtlun um a­ verja stigvaxandi prˇsentuhlutfalli af ■jˇ­arframlei­slu til ■rˇunarsamvinnu. Vi­ Štlu­um ß nokkrum ßrum a­ komast upp Ý um helming af ■vÝ sem ■Šr ■jˇ­ir sem hva­ best gera Ý ■essum efnum leggja til. N˙ hefur ■vÝ mi­ur or­i­ afturkippur Ý ■essari ■rˇun vegna alvarlegrar efnahagskreppu sem ney­ir okkur til ■ess a­ skera ni­ur fleira en gott ■ykir. Framl÷gin ß ■essu ßri ver­a ■vÝ svipu­ a­ raungildi og ß ßrinu 2007.
 
Heimskreppan mun ßrei­anlega leika ■rˇunarl÷ndin illa og gera mß rß­ fyrir a­ hungur og fßtŠkt aukist ß nŠstunni Ý sta­inn fyrir a­ minnka hra­fara fram til 2015 eins og ■˙saldarmarkmi­ Sameinu­u ■jˇ­anna ger­u rß­ fyrir. Eins og ß ÷­rum svi­um kallar kreppan fram rˇttŠkt endurmat ß ■rˇunara­sto­. Ůar sem minna ver­ur ˙r a­ spila hljˇtum vi­ a­ forgangsra­a og gera hva­ vi­ getum til ■ess a­ afstřra beinum vo­a, hungursney­ og dau­a.
 
Annars vegar hljˇtum vi­ a­ auka hlut ney­arhjßlpar, matvŠladreifingar, vatns˙tvegunar  og heilsugŠslu til ■ess a­ koma Ý veg fyrir a­ allt fari ß versta veg. ┴ hinn bˇginn er i­nrÝkjum sem ■rˇunarrrÝkjum ■÷rf ß a­ heimsverslunin haldist gangandi og byggt sÚ undir framtÝ­arv÷xt me­ beinskeyttum a­ger­um.
 
Jeffrey D. Sachs, hagfrŠ­iprˇfessor vi­ KˇlumbÝuhßskˇla, sem margt hefur rita­ um samskipti fßtŠkra og rÝkra, heldur ■vÝ fram a­ ein ÷flug lei­ til a­ sty­ja vi­ heimshagkerfi­ og hjßlpa ■vÝ til a­ standa undir framtÝ­arkr÷fum sÚ a­ auka ˙tgj÷ld til verkefna sem tengd eru lykilinnvi­um ■jˇ­a, svo sem samg÷ngum, heilbrig­ismßlum, vistvŠnum landb˙na­i endunřjanlegri orku, mengunarv÷rnum, vatnsveitum, vatnsnřtingu og vinnslu ˙rgangs. Eins og vi­ sjßum ß ■essari upptalningu eru ■arna verkefni sem henta ═slendingum vel, sÚrstaklega ■egar um er a­ rŠ­a mi­lun ß ■ekkingu okkar Ý virkjun grŠnnar orku og vatnsb˙skap.
 
Vi­ eigum a­ einbeita ■rˇunara­sto­ okkar ß nŠstu ßrum, eins takmarka­ri og h˙n er, til ney­arhjßlpar og til fjßrfestinga Ý grunnger­ samfÚlaga sem Ýb˙ar ■rˇunarlanda geta byggt ß til framb˙­ar. Vi­ bj÷rgum ekki heiminum ═slendingar en me­ vel v÷ldum verkefnum getum vi­ lßti­ muna um okkur og komi­ me­brŠ­rum og systrum til hjßlpar ß afm÷rku­um svŠ­um.
 
Ůrˇunarsamvinnustofun břr a­ talsver­ri reynslu og gˇ­u starfsfˇlki. N˙verandi ßstand kallar ß skřra stefnumˇtun og einbeitingu a­ ■vÝ sem er mikilvŠgast. Ůegar vi­ komumst upp ˙r ni­ursveiflunni ver­a ═slendingar sta­fastlega a­ taka upp fyrri markmi­ um skynsamlega stÝgandi Ý framl÷gum okkar til ■rˇunarsamvinnu. Ůannig er tryggt a­ okkar ßgŠta fˇlk Ý ■rˇunarsamvinnu rß­i vi­ a­ koma til skila framl÷gum okkar ■annig a­ ■au gagnist samstarfsfˇlki Ý ■rˇunarrÝkjunum til sjßlfshjßlpar og velfer­ar.
 
H÷fundur er i­na­ar- og  utanrÝkisrß­herra
Ůriggja millimetra barnamor­inginn
BistandsaktueltEnginn sj˙kdˇmur Ý heiminum veldur jafn m÷rgum dau­sf÷llum barna og malarÝa. Kornab÷rn Ý NÝgerÝu, Kongˇ og MalavÝ hafa litlar varnir ■egar malarÝuveiran hefur smogi­ inn Ý blˇ­i­. Ůannig hefur ■a­ alltaf veri­.
 
┴ ■essa lei­ hljˇ­ar upphaf greinar Gunnars Zachrisen bla­amanns Bistandsaktuelt Ý Noregi sem staddur er ß ═slendingaslˇ­um Ý MalavÝ, ß hÚra­ssj˙krah˙sinu Ý Mangochi. "Ůa­ er ˇsk÷p venjulegur ■ri­judagur Ý AfrÝkurÝkinu MalavÝ. Uppvi­ vegginn, Ý le­junni eftir hitabeltis˙rhelli­, standa konur Ý hundra­atali undir litskr˙­ugum regnhlÝfum og plastßbrei­um. ŮŠr bÝ­a ˇ■olinmˇ­ir. NŠstum halda nŠstum allar ß smßb÷rnum og hafa til rei­u heilsukort til a­ sřna hj˙krafrŠ­ingnum...."
 
Mj÷g athyglisver­ grein um h÷rmulegar aflei­ingar malarÝu sem rŠnir 900 ■˙sund b÷rn lÝfinu ß hverju ßri.

Nßnar

Vi­skilna­ur Ý sßtt og samlyndi
Gunnisal
Vi­skilna­ur vi­ samstarfs■jˇ­ Ý ■rˇunarsamvinnu er flˇki­ ferli og mikilvŠgt a­ verkferlar sÚu til sta­ar svo slÝkum skilnu­um lj˙ki Ý sßtt og samlyndi. Brotthvarf veitenda ■rˇunara­sto­ar frß ■rˇunarÝkjum fŠrist Ý v÷xt ekki sÝst vegna ■ess a­ s˙ stefna er uppi Ý ■rˇunarmßlum a­ fŠkka beri samstarfs■jˇ­um og fŠkka svi­um en styrkja tiltekna mßlaflokka Ý sta­inn. NorrŠnu ■jˇ­irnar, dugmestu ■jˇ­ir heims Ý ■rˇunarsamvinnu, hafa allar gengi­ Ý gegnum vi­skilna­i vi­ samstarfs■jˇ­ir sÝnar ß sÝ­ustu misserum og ßrum. N˙ er komin ˙t ˙ttektarskřrsla um ■a­ hvernig eigi a­ bera sig a­ ■egar vi­skilna­ur er fyrirsjßanlegur.
 
═slendingar geta a­ sjßlfs÷g­u sitthva­ lŠrt af reynslu nßgranna■jˇ­anna enda ljˇst a­ samstarfs■jˇ­um ═slands Ý al■jˇ­legri ■rˇunarsamvinnu fŠkkar ß nŠstunni. Tilkynnt hefur veri­ um brotthvarf frß SrÝ Lanka Ý sumar.

Skřrslan: Managing Aid Exit and Transformation Lessons from Botswana, Eritrea, India, Malawi and South Africa Synthesis Report (En, PDF 1.4MB)
AfrÝka: Atvinnumßl ungs fˇlks - lykillinn til a­ afstřra ßt÷kum og draga ˙r fßtŠkt
Gunnisal
Ungt fˇlk Ý AfrÝku er 200 milljˇnir talsins e­a um 20% Ýb˙a ßlfunnar, ■.e. fˇlk ß aldrinum 15-24 ßra. Ůessi hˇpur er um 40% vinnuaflsins en hins vegar er atvinnuleysi hjß ■essu unga fˇlki 60%. Mismiki­ eftir l÷ndum, a­ sjßlfs÷g­u, en t.d. 83% Ý ┌ganda, 68% Ý Simbabve og 56% Ý Burkina Faso. Um 72% ungs fˇlk Ý ßlfunni lifa ß innan vi­ tveimur BandarÝkjad÷lum ß dag.
Ůessar t÷lulegu upplřsingar koma fram Ý skřrslunni "Youth and Employment in Africa: The Potential, The Problem, The Promise".
 
Lřsing ß dŠmiger­ afrÝsku ungmenni er samkvŠmt skřrslunni svona:
 
H˙n (jß, ■a­ er h˙n) er 18.5 ßra. H˙n břr Ý dreifbřli. H˙n hefur flosna­ upp ˙r nßmi. H˙n er einhleyp en innan tÝ­ar giftist h˙n, e­a er gefin Ý hjˇnaband, karlmanni sem er um ■a­ bil helmingi eldri en h˙n. H˙n ver­ur or­in mˇ­ir sex e­a sj÷ barna ß nŠstu tuttugu ßrum.
 
 
Danm÷rk: Auki­ fÚ til kynningarmßla
 
Ulla TornŠs rß­herra ■rˇunarmßla Ý Danm÷rku hefur ßkve­i­ a­ auka ˙tgj÷ld til kynningarmßla um 9 milljˇnir danskra krˇna. ┴kv÷r­unin er tekin Ý ljˇsi ■ess a­ nřlegar skřrslu gefa til kynna a­ naumt skori­ framlag til kynningarmßla hafi leitt til neikvŠ­ra vi­horfa almennings Ý Danm÷rku til ■rˇunarmßla. SamkvŠmt nřlegum sko­anak÷nnunum hafa ■rÝr af hverjum fimm D÷num neikvŠ­ vi­horf til ■rˇunarmßla.
 
SvÝar og Nor­menn verja miklu meira fjßrmagni til kynningarmßla en Danir. Me­an Danir verja 0.30% af framlagi til ■rˇunarmßla (ODA) Ý kynningarstarf eru sambŠrilegar t÷lur 0.64% Ý SvÝ■jˇ­ og 0.49% Ý Noregi. Starfsmenn kynningarmßla Ý Danm÷rku eru 5, Ý SvÝ■jˇ­ 28 og Ý Noregi 22.
 
FarsÝmanotendum fj÷lgar mest Ý AfrÝku
Hvergi Ý heiminum fj÷lgar farsÝmanotendum hra­ar en Ý AfrÝku. Helmingur jar­arb˙a notar gemsa.
 
FarsÝmanotkun hefur margfaldast ß sÝ­ustu sj÷ ßrum a­ ■vÝ er fram kemur Ý nřrri skřrslu frß Sameinu­u ■jˇ­unum. ┴skrifendur a­ farsÝma■jˇnustu voru fjˇrfalt fleiri vi­ sÝ­ustu ßramˇt en ßri­ 2002, haf­i fj÷lga­ ˙r einum milljar­i Ý 4.1 milljar­. FarsÝminn sem fyrir fßum ßrum var lÝfstÝlstßkn ■eirra efnu­u er n˙ ˇmetanlegt tŠki me­al fßtŠkustu ■jˇ­a heims. Athygli vekur a­ Ý ■rˇunarrÝkjunum eru tveir af hverjum ■remur farsÝmum Ý heiminum, fyrir sj÷ ßrum voru innan vi­ helmingur farsÝma Ý ■eim l÷ndum.
 
Fj÷lgun landlÝnusÝma hefur veri­ miklu hŠgara ß sÝ­ustu ßrum. Hins vegar hefur or­i­ tv÷f÷ldun me­al Netnotenda. Alls nota um 23% jar­arb˙a Neti­ og ■eir eru fŠstir Ý ■rˇunarl÷ndunum. SamkvŠmt skřrslu SŮ nota­i a­eins einn af hverjum tuttugu AfrÝkub˙um Neti­ ß sÝ­asta ßri.
 
┴ listanum yfir ■Šr ■jˇ­ir sem nřta sÚr best upplřsingatŠknina eru SvÝar fremstir Ý flokki. Su­ur-Kˇreub˙ar og Danir eru Ý nŠstu sŠtum.
 

Nßnar
 
Athyglisvert
 
 
 
Fyrrverandi forseti MalavÝ saka­ur um spillingu
Muluzi
Bakili Muluzi fyrrverandi forseti MalavÝ hefur komi­ fyrir rÚtt vegna ßsakana um a­ hafa stoli­ 11 milljˇnum dala frß veitendum ■rˇunara­sto­ar. ┴kŠrurnar ß hendur Muluzi eru Ý ßttatÝu li­um en hann er sag­ur hafa millifŠrt ■rˇunarfÚ inn ß einkareikninga. Hann var handtekinn fyrir nokkru eftir a­ hafa sjßlfur gefi­ sig fram vi­ Spillingarstofuna (Anti-Corruption Bureau) Ý Blantyre.
 
Muluzi neitar s÷k.
 
Hann hefur sem kunnugt er bo­i­ sig fram til forseta Ý kosningum sem bo­a­ar eru Ý maÝ.
 
Ëeir­al÷gregla var vi­ dˇmsh˙si­ Ý Blantyre ■egar mßl Muluzi var teki­ fyrir til a­ varna ■vÝ a­ um eitt ■˙sund stu­ningsmenn hans kŠmust a­ h˙sinu.
 
Stu­ningsmenn Muluzi segja a­ um pˇlÝtÝska a­f÷r sÚ a­ rŠ­a. Spenna hefur lengi veri­ milli n˙verandi og fyrrverandi forseta. A­ s÷gn Voice of America Štla fyrrverandi forsetar MˇsambÝk og Gana, Joachim Chissano og John Kufuor, a­ freista ■ess a­ bera klŠ­i ß vopnin. Ůeir hafa veri­ Ý MalavÝ sÝ­ustu daga.
 
SamkvŠmt frÚttinni eru ekki taldar miklar lÝkur ß ■vÝ a­ sŠttist nßist.
 
 
Ůungami­jan Štti a­ fŠrast til...
Fulltr˙ar Vestur-Evrˇpu og Nor­ur-AmerÝku eru saka­ar um rß­a yfir marghli­a stofnunum. ┴hrif ■essara fulltr˙a Ý al■jˇ­legum stofnunum er miklu meira en svo a­ ■au endurspegli raunverulegan ■unga ■eirra Ý hagkerfi heimsins e­a stjˇrnmßlum. N˙verandi efnahagskreppa gerir ■a­ a­ verkum a­ endurbŠtur eru a­kallandi.
 
Ůetta segir Jaleel Ahmad hagfrŠ­iprˇfessor Ý Kanada Ý grein Ý ■řska ■rˇunartÝmaritinu Development and Cooperation (D+C).  Hann gerir a­ umtalsefni Ý greininni ■ß ˇbreyttu st÷­u um ßratugi sem vi­gengist hefur Ý řmsum al■jˇ­legum stofnunum sem settar voru ß laggirnar Ý lok sÝ­ari heimsstyrjaldar og oft kenndar vi­ Bretton Woods. SÝ­an eru li­in sextÝu ßr, segir Ahamd. Og lÝti­ hefur breyst.
 
Hann nefnir stofnanir eins og Al■jˇ­abankann og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn, bendir t.d. ß a­ Sviss, ■a­ litla land, hafi ßlÝka ßhrif Ý atkvŠ­agrei­slum hjß AGS eins og Indland.
 

Nßnar
Ůingforseti tÝmabundi­ ß forsetastˇli
Pereira
Raimundo Pereira ■ingforseti Guineu-Bissau hefur tÝmabundi­ teki­ vi­ forsetaembŠtti af Joao Bernardo Vieira sem var myrtur ß mßnudag. Ůing GÝneu Bissau kaus Raimundo Pereira Ý embŠtti forseta landsins Ý samrŠmi vi­ stjˇrnarskrß og hann sˇr embŠttisei­ Ý gŠr. Pereira ver­ur a­ bo­a til forsetakosninga Ý landinu innan 60 daga.

AGS: Kreppan bitnar ß fßtŠkum
Gunnisal
Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­urinn varar vi­ ■vÝ a­ heimskreppan bitni n˙ sÝfellt har­ar ß fßtŠkustu rÝkjum heims.
22 rÝki kunni a­ ■urfa vi­bˇtar framlag upp ß 25 miljar­a dollara til a­ breg­ast vi­ samdrŠttinum. Dominique Strauss-Kahn, yfirma­ur AGS, segir a­ dřpki kreppan enn frekar kunni rÝkin 22 a­ ■urfa aukaa­sto­ upp ß 140 miljar­a dollara. Strauss-Kahn segist reikna me­ a­ sÝfellt fleiri rÝki ˇski eftir a­sto­ sjˇ­sins.

ęTIME 
VeftÝmarit um ■rˇunarmßl er gefi­ ˙t af Ůrˇunarsamvinnustofnun ═slands. Ritinu er Štla­ a­ glŠ­a umrŠ­u um ■rˇunarmßl og gefa ßhugas÷mum kost ß a­ fylgjast me­ ■vÝ sem hŠst ber hverju sinni. Efni veftÝmaritsins ■arf ekki endilega a­ endurspegla stefnu stofnunarinnar.          
 
Skrßi­ ykkur Ý ßskrift ß heimasÝ­unni, www.iceida.is og lßti­ vinsamlegast a­ra me­ ßhuga ß ■rˇunarmßlum vita af tilvist veftÝmaritsins. Allar ßbendingar um efni eru vel ■egnar.  

Ůeir sem vilja afskrß sig af netfangalista eru vinsamlegast be­nir um a­ senda bei­ni til okkar ß netfangi­ iceida@iceida.is.
  
ISSN 1670-8105
 

Bestu kve­jur, ┌tgßfu- og kynningardeild ŮSS═