Nyhedsbrev
6. januar 2007
Greetings!

Her er de sidste nyheder, opskrifter, kursus- og foredragsdatoer og andet godt fra Sundhedsrevolutionen. Vi håber du får glæde af informationerne i nyhedsbrevet.

Informationsaften mandag d. 19. februar
Kom og hør om hvad Sundhedsrevolutionen har at byde på

Informationsaftenen foregår i Mindjuices lokaler. Aftenen er delt op i 2. Kl. 17:00-18:30 fortæller Thorbjörg Hafsteinsdóttir om anti age programmet. Så er der en lille pause med smagsprøver, der vil forkæle dine smagsløg. Kl. 19:00-20:00 fortæller Umahro Cadogan om Sundhedsrevolutionens workshops med helbredende mad, f.eks. om hvordan man kommer i gang med at spise sundt ifølge Sundhedsrevolutionens 10 kostbud eller hvordan man laver sukkerfrit og allergivenligt slik og guf. Du kan komme og høre om det hele eller blot komme og høre om anti age programmet eller om workshops med helbredende mad, alt efter hvad der passer dig. Tilmelding her.

Sundhedsrevolutionens workshops med helbredende mad
Lær at lave mad så englene synger og din krop tilsmiler dig

Der er stadigvæk ledige pladser på kurset Kom godt i gang med Sundhedsrevolutionens 10 kostbud nu på onsdag d. 14. februar, kl. 17:00-22:00. Tilmeld dig her.

Kom til informationsaften mandag d. 19. februar og hvor Umahro fortæller om alle Sundhedsrevolutionens kurser med helbrendende mad i tidsrummet 19:00-20.00. Informationsaftenen foregår i Mindjuices lokaler, Nansensgade 41, 1366 Kbh K. Tilmeld dig informationsaftenen her.

Grøn te brus
Drikken vi serverer til alle vores arrangementer

Giver lidt over 1,5 L Boblende drikke er sagen. De virker ekstra friske og svalende. Hvorfor ikke få iste med bobler? Der er masser af færdig iste på butikshylderne, men det er altså noget sjask, en gang sukkerlage med lidt teekstrakt og farvestoffer. Så her kommer noget reelt: Grøn iced tea med bobler! Den svaler, opkvikker og forfrisker! En mere behagelig energi. Drikken er også helt sprød i smagen, som en kold øl kan være det.

  • 3 breve PharmaGreen grøn te-pulver eller 2 spsk. god grøn te, f.eks. Jasmin Pearls, Yunnan, Long Jing eller Sencha
  • 1 dl kogt vand
  • evt. xylitol, melassesukker, ahornsirup eller honning
  • 1,5 l danskvand
  • citronsaft

Opløs grøn te-ekstrakt i det kogte vand eller lad tebladene trække i 2-3 minutter i tempereret vand (kog det og lad det stå 5 minutter, så temperaturen når ned omkring 80 grader). Kasser tebladene, hvis du har brugt dem fremfor ekstrakt, og gem (selvfølgelig!) selve teen. Melassesukker, honning eller ahornsirup opløses i teen, hvis drikken skal sødes. Lad tekoncentratet afkøle i cirka 10 minutter. Hæld det så i en stor kande eller skål (der skal være plads til mindst 2 l). Hæld forsigtigt danskvandet i. Det skummer, så vær varsom. Hæld langsomt og gerne ned ad på siden af kanden/skålen, som holdes skråt. Tænk fadøl. Tilsæt citronsaft. Nyd!

Tak for din tid og interesse. Vi tager gerne mod ris, ros og kommentarer.

Masser af venlige hilsener,


Oscar Umahro Cadogan og Thorbjörg Hafsteinsdóttir
Sundhedsrevolutionen
Email Marketing by