Informationsmøde nu på mandag d. 15.
Lær om anti-age kurset...og smag godter
Informationsaften primært om anti-age programmet
med Thorbjörg,
mandag
den 15. januar, kl. 18:00 - 20:00 i Mindjuices lokaler,
Nansensgade 41, 1366 Kbh K.
Stil spørgsmål og få en fantastisk godbid eller to
med. Smagprøverne er en overraskelse.
Suppeopskrifterne var nogle af smagsprøverne fra
sidste informationsmøde.
Det er gratis, men tilmelding er nødvendig, så
vi ved hvor mange vi skal forvente. Tilmeld dig her.
|
 |
Aromatisk gulerodssuppe
Til 2-3 personer som tilbehør
Suppen kan laves på 15 minutter, hvis du er hurtig
til at snitte og hakke; den smager som om du har
slavet i flere timer i køkkenet! Varier mængden af
ingefær, alt efter hvor stærk du vil have suppen.
Fem gram giver en fin eftersmag af ingefær; 10 gr
gør suppen en smule stærk. Prøv også at erstatte
citronsaften med appelsinsaft...eller lav en deluxe
version med fintreven citrusskræl udover saften.
Suppen går rigtig godt til mild fisk, f.eks. dampet
rødtunge.
- 1/2 L vand
- 2 fed hvidløg, knuste
- 5-10 gr frisk ingefær, grofthakket
- 1 tsk Herbamare (grøntsagsboullion der kan købes
i helsekostforretninger og supermarkeder)
- 1/4 tsk fishsauce
- 1/4 stang vanilje eller 1/8 tsk vaniljepulver
(ikke vaniljesukker!)
- hav- eller stensalt
- friskkværnet rosenpeber (eller sort hvis du ikke
har noget rosenpeber)
- 300 gr gulerødder, skåret i grove tern
- 50 gr rød peberfrugt
- 1 tsk fennikelfrø
- 1 tsk korianderfrø
- 2 spsk ekstra jomfrusesamolie
- friskreven skræl og friskpresset saft af 1
økologisk appelsin
Bring vandet i kog m. Herbamare, hvidløg, ingefær,
fishsauce, vanilje, salt og rosenpeber. Tilsæt
gulerødderne og lad dem koge i præcis 3 minutter.
Blend gulerødder og al væsken samt krydderierne fra
gryden sammen med rød peberfrugt, fennikelfrø,
korianderfrø, jomfrusesamolie og citronsaft.
Server og sig mmmmmm
|
 |
|
 |
Ny blog om Bertram
Kost og motion gør underværker
Bertram er 7 år og har en kromosomfejl kaldet
22q11.2 deletion. Tidligere var effekterne af dennne
kromosomfejl så omfattende, at både Bertram og hans
familie led under følgerne. En forbedring af hans
tarmflora, en kostomlægning der ville noget og en
helt masse motion og træning ifølge Doman metoden
har gjort underværker. Umahro fra
Sundhedsrevolutionen har hjulpet Bertram og hans
forældre med at lave om på kosten.
Læs Betrams mor, Ninkas blog om hvordan Bertram
stormer fremad med syvmileskridt her.
|
 |
Sød kartoffelsuppe med grønne oliven
Til 2-3 personer med tilbehør
En himmerigsskefuld ville være et andet navn for
denne suppe. Så god smager den. Sødmen fra de søde
kartofler mod olivens syrlighed, salte smag og
anelse af beskhed bliver noget rigtig stort. Og så
er suppen helt fløjsblød. Mums!
Hvis du vil være lidt ekstravagant, så server suppen
med dampede jomfruhummerhaler eller grillet hummer.
Suppen er i en klasse, hvor den sagtens kan følge
med sådanne lækkerier.
- 1/2 L vand
- 2 fed hvidløg, knuste
- 1 tsk Herbamare (grøntsagsbboullion der kan
købes i supermarkeder og helsekostforretninger)
- 1/4 tsk fish sauce
- 1/4 stang vanilje eller 1/8 tsk vaniljepulver
(ikke vaniljesukker!)
- 1 tsk stødt kanel
- hav- eller stensalt
- friskkværnet sort peber
- 300 gr søde kartofler, skåret i grove tern
- 50 gr grønne oliven uden sten (udstenet vægt)
- 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
- friskreven skræl og friskpresset saft af 1/2
økologisk citron
Bring vandet i kog m. Herbamare, hvidløg, fishsauce,
vanilje, kanel, salt og peber. Tilsæt de søde
kartofler og grønne oliven og lad dem koge under låg
i præcis 3 minutter.
Blend de søde kartofler, grønne oliven og al væsken
samt krydderierne fra gryden sammen med olivenolie
og citronsaft.
Server og sig mmmmmm...
|
 |
|