De medicinske effekter af rødkålssalaten
Godt for maven, godt for blodårerne, surt sjov for cancerceller
Lad os lige se lidt nærmere på, hvad denne her
opskrift kan rent sundhedsmæssigt, inden du laver
den. Opskriften er nemlig ganske interessant, da
rødkål, appelsin og valnødder kan noget ud over det
sædvanlige, hvad angår sundheden.
Rødkål tilhører korsblomstfamilien (Brassicae), der
er ”super-grøntsager”. Alle grøntsager er rigtig
sunde – i hvert fald hvis de er økologiske,
biodynamiske, vilde eller hjemmedyrkede uden den
lille kemikers havesæt. Grøntsager af
korsblomstfamilien er endnu bedre. De indeholder en
gruppe af fytokemikalier kaldet isothiocyanater.
Isothiocyanater er det rene dynamit i og at de
sætter gang i nogle af kroppens egne
forsvarsmekanismer. De øger f.eks. aktiviteten af
kroppens eget antioxidantforsvar. Der er en masse
enzymsystemer i kroppen, der virker som en slags
brandvæsen. Deres opgave er at neutralisere reaktive
iltarter og frie radikaler, der er en slags
”gnister” på celle- og molekyleplanet. Oxidativt
stress opstår, når der er for mange af de her
gnister, så der opstår ”ildebrande” i celler og væv.
Det leder til aldring og alle de velfærdssygdomme,
vi døjer med i moderne samfund (cancer,
åreforkalkning, demens, type II diabetes o.s.v.).
Men kål, broccoli o.s.v. hidkalder brandvæsenet via
isothiocyanater. Brandvæsenet slukker disse
ildebrande eller slukker gnisterne, før de
overhovedet får gjort nogen skade.
Isothiocyanater øger også aktiviteten af mekanismer
i kroppen, der bruges til at nedbryde, inaktivere og
neutralisere affaldsstoffer. Det er derfor, at
broccoli og kål er specielt godt hvad angår cancer.
De beder kroppen om hurtigst muligt, at fjerne
stoffer og molekyler, der øger risikoen for cancer
på lang sigt.
Som om det ikke var nok godt, så indeholder rødkål
og andre grøntsager af korsblomstfamilien også
stoffet diindolylmethan (DIM), der omdannes til
indol-3-carbinol (I3C) i kroppen. DIM og I3C har den
herlige egenskab, at de kommanderer rundt med
enzymer i østrogenstofskiftet. De bestemmer
simpelthen, hvordan østrogen skal behandles. Deres
kommando er, at østrogen skal behandles med
2-hydroxylering, hvilket leder til dannelsen af
2-hydroxy-østrogen-3,4,-quinoner. Det er godt, for
disse reststoffer efter østrogen er helt harmløse.
Man hører meget om østrogen og brystcancer. Hvad er
sammenhængen? Er østrogen bare farligt eller hvad?
Nej, østrogen er ikke farligt som sådan. Men hvis
østrogen omsættes forkert, dannes der nogle ret
skadelige metaboliter, kaldet
4-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner.
Fire-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner er ikke særlig
venlige. De har en foruroligende evne til at
reagerer med og ødelægge vores arvemasse. De sætter
sig bogstavelig talt fast i DNA, hvorefter DNA’en
ødelægges på den ene eller anden måde. Det giver
mutationer og genskader, der på lang sigt spiller en
rolle i udviklingen af brystancer. Men hvis østrogen
i stedet omsættes til
2-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner, så dannes der færre
skadelige 4-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner. Det
hjælper DIM og I3C fra rødkålen med.
Der er bare en ting med de her isothiocyanater og
I3C samt DIM: De er lidt nogle kyllinger hvad angår
tilberedning. Hvis du vil bibevare dem, skal
grøntsager af korsblomstfamilien spises rå eller
max. opvarmede i 3 minutter. Langtidskogning og selv
kort tids tilberedning i en mikrobølgeovn, zapper
dem fuldstændig. De er stadigvæk en god svovlkilde,
men signalvirkningen m.h.t. ”brandvæsenet” og
effektiv afgiftning ophører helt og holdent. Godt at
rødkålssalaten er råmarineret og ikke kogt.
Appelsinen skal man ej heller kimse af.
Appelsinsaft, der jo indgår i opskriften, er jo en
god kilde til C-vitamin, i hvert fald hvis
appelsinerne er økologiske. Ikke-økologiske
appelsiner viser sig at indeholde markant mindre
C-vitamin. Desuden er skrællen af ikke-økologiske
citrusfrugter fyldt med pesticider og voks; vi har
ikke brug for nogle af delene.
Appelsinskrællen skal også med i maden og ikke blot
saften. Appelsinskræl, ja skrællen fra citrusfrugter
i det hele taget, er fyldt med potente
fytokemikalier. Der er f.eks. den æteriske olie
D-limolen. Indledende pilotstudier, har påvist, at
appelsinskrælsekstrakt med et højt indhold af
D-limolen, virkede lindrende på refluks og sure
opstød. Og hvem kunne ikke tænke sig, at få noget
der virker lidt beroligende på maven her i
julemånederne?
D-limolen og de andre lemonoider, der findes i
citrusskræl, er også ret interessante i forhold til
cancer. De får celler til at differentiere, og er
der noget cancerceller ikke bryder sig om, så er det
at blive tvunget til at differentiere. Det har det
nemlig med at dræbe dem. D-limolen er en af de
kraftigste naturligt forekommende stoffer, hvad
angår at tvinge cancerceller til at differentiere.
Cellevækst er en 2-trins process. Først er der
celledeling, hvor en celle bliver til to. Derefter
er det meningen, at de to nye celler skal
differentiere, hvilket vil sige at de skal
færdigudvikle sig og begynde at gøre deres job i
kroppen. En slags bliven voksen om man vil. De
fleste cancerceller er udifferentierede. Istedet for
at bidrage til kroppen, så hapser de en masse energi
og næringsstoffer uden at give noget igen. De
producerer også en del affaldsstoffer. Og så deler
de sig gang på gang, i stedet for at blive ”voksne”
og fornuftige. Hvis man tvinger sådanne ”uvorne”
cancerceller til at differentiere og ”blive voksne”,
begår de oftest selvmord. Så er festen jo slut.
D-limolen ser ud til at kunne hjælpe med dette.
D-limolen ”kommunikerer” også med kroppen. Hvis der
indtages nok D-limolen, får det kroppen til at øge
aktiviteten af en masse enzymsystemer, hvis opgave
det er at neutralisere og udskille giftstoffer, både
indefra og udefra (f.eks. overskydende kønshormoner
og dioxiner). Virkningen er meget lig den,
isothiocyanaterne i rødkålen har.
Nu er det ikke sådan, at man kan sige: ”Spis godt
med D-limolen og bliv cancer kvit”. Men hvis man
spiser godt med D-limolen udover at spise en sund
kost (f.eks. j.f.r. Sundhedsrevolutionens
10 kostbud), ja så gør man i hvert fald en aktiv
indsats for at beskytte sin krop.
Valnødderne er der skam også for andet end smagens
skyld. Valnødder er fede, men på den fede måde.
Fedtstofferne er nemlig af den sunde slags. Der er
bl.a. alfa-linolensyre, der er en omega-3 fedtsyre
ligesom EPA og DHA i fisk. Alfa-linolensyren, der
også er at finde i hørfrø, kan f.eks. mindske de
akutte skadevirkninger på blodkarrene af måltider
rige på mættet fedt.
Valnødder indeholder også pæne mængder af aminosyren
L-arginin. L-arginin omdannes til et stof kaldet
nitrogenoxid. I blodårerne befaler nitrogenoxid
”Udvid jer, så blodgennemstrømningen bliver bedre og
blodtrykket lavere; ikke noget med at lave
åreforkalkninger med iltet LDL-kolesterol; glem de
der blodpropper”. Med andre ord, så er det vigtigt
at få nok L-arginin, så der kan dannes
tilstrækkelige mængder nitrogenoxid. Valnødder er
rige på L-arginin, så lad os få nogle flere af dem.