Rødkål kommer man ikke uden om i julemånederne. Men hvorfor al den sukker, når du kan få en eksplosion af røde og lilla nuancer, smag og sødme? Nej vel. Derfor denne opskrift med råmarineret rødkål. Sødmen kommer fra abrikoserne og appelsinsaften samt samspillet mellem de forskellige aromatiske krydderier. Appelsinsaften og æbleeddiken mørner helt automatisk rødkålen, så der er ikke nogen grund til at Holdbarheden er næsten 1 uge så længe rødkålen er i en ren tillukket beholder og selvfølgelig står i køleskabet. Jo længere den har trukket, des bedre bliver rødkålen. Den skal selvfølgelig bare bruges på samme maner som ”normal” rødkål.

• 1 stort rødkål, skåret i meget fine strimler
• 1 håndfuld valnødder
• fintreven skræl og friskpresset saft af 2 økologiske appelsiner
• 20 usvovlede abrikoser, skåret i tynde skiver
• 5 gr frisk ingefær, finthakket
• 2-3 spsk æblecidereddike
• 1/8 tsk vaniljepulver eller ¼ vaniljestang, finthakket
• 1 tsk stødt kanel
• ½ tsk stødt allehånde
• ½ tsk stødte nelliker
• ½ tsk stødt kardemomme
• en knivspids hav- eller stensalt
• en knivspids friskkværnet sort peber

Bland samtlige ingredienser grundigt og lad rødkålen trække i mindst 3 timer i køleskabet inden den serveres.

Sundhedsrevolutionen holder informationsaften den 5. januar, kl. 18:00 - 20:30 i Mindjuices lokaler, Nansensgade 41, 1366 Kbh K. Vi fortæller om vores forskellige tilbud til din sundhed, dit velvære og dine smagsløg. Blandt andet:

• Vores anti-age kursus for kvinder
• Vores tilbud om stresshåndtering i samarbejde med Mindjuice
• >Madlavningskurser der tilgodeser sundhed såvel som smagsløg
• Individuelle konsultationer med Umahro og Thorbjörg

Lad os lige se lidt nærmere på, hvad denne her opskrift kan rent sundhedsmæssigt, inden du laver den. Opskriften er nemlig ganske interessant, da rødkål, appelsin og valnødder kan noget ud over det sædvanlige, hvad angår sundheden.

Rødkål tilhører korsblomstfamilien (Brassicae), der er ”super-grøntsager”. Alle grøntsager er rigtig sunde – i hvert fald hvis de er økologiske, biodynamiske, vilde eller hjemmedyrkede uden den lille kemikers havesæt. Grøntsager af korsblomstfamilien er endnu bedre. De indeholder en gruppe af fytokemikalier kaldet isothiocyanater.

Isothiocyanater er det rene dynamit i og at de sætter gang i nogle af kroppens egne forsvarsmekanismer. De øger f.eks. aktiviteten af kroppens eget antioxidantforsvar. Der er en masse enzymsystemer i kroppen, der virker som en slags brandvæsen. Deres opgave er at neutralisere reaktive iltarter og frie radikaler, der er en slags ”gnister” på celle- og molekyleplanet. Oxidativt stress opstår, når der er for mange af de her gnister, så der opstår ”ildebrande” i celler og væv. Det leder til aldring og alle de velfærdssygdomme, vi døjer med i moderne samfund (cancer, åreforkalkning, demens, type II diabetes o.s.v.). Men kål, broccoli o.s.v. hidkalder brandvæsenet via isothiocyanater. Brandvæsenet slukker disse ildebrande eller slukker gnisterne, før de overhovedet får gjort nogen skade.

Isothiocyanater øger også aktiviteten af mekanismer i kroppen, der bruges til at nedbryde, inaktivere og neutralisere affaldsstoffer. Det er derfor, at broccoli og kål er specielt godt hvad angår cancer. De beder kroppen om hurtigst muligt, at fjerne stoffer og molekyler, der øger risikoen for cancer på lang sigt.

Som om det ikke var nok godt, så indeholder rødkål og andre grøntsager af korsblomstfamilien også stoffet diindolylmethan (DIM), der omdannes til indol-3-carbinol (I3C) i kroppen. DIM og I3C har den herlige egenskab, at de kommanderer rundt med enzymer i østrogenstofskiftet. De bestemmer simpelthen, hvordan østrogen skal behandles. Deres kommando er, at østrogen skal behandles med 2-hydroxylering, hvilket leder til dannelsen af 2-hydroxy-østrogen-3,4,-quinoner. Det er godt, for disse reststoffer efter østrogen er helt harmløse.

Man hører meget om østrogen og brystcancer. Hvad er sammenhængen? Er østrogen bare farligt eller hvad? Nej, østrogen er ikke farligt som sådan. Men hvis østrogen omsættes forkert, dannes der nogle ret skadelige metaboliter, kaldet 4-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner. Fire-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner er ikke særlig venlige. De har en foruroligende evne til at reagerer med og ødelægge vores arvemasse. De sætter sig bogstavelig talt fast i DNA, hvorefter DNA’en ødelægges på den ene eller anden måde. Det giver mutationer og genskader, der på lang sigt spiller en rolle i udviklingen af brystancer. Men hvis østrogen i stedet omsættes til 2-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner, så dannes der færre skadelige 4-hydroxy-østrogen-3,4-quinoner. Det hjælper DIM og I3C fra rødkålen med.

Der er bare en ting med de her isothiocyanater og I3C samt DIM: De er lidt nogle kyllinger hvad angår tilberedning. Hvis du vil bibevare dem, skal grøntsager af korsblomstfamilien spises rå eller max. opvarmede i 3 minutter. Langtidskogning og selv kort tids tilberedning i en mikrobølgeovn, zapper dem fuldstændig. De er stadigvæk en god svovlkilde, men signalvirkningen m.h.t. ”brandvæsenet” og effektiv afgiftning ophører helt og holdent. Godt at rødkålssalaten er råmarineret og ikke kogt.

Appelsinen skal man ej heller kimse af. Appelsinsaft, der jo indgår i opskriften, er jo en god kilde til C-vitamin, i hvert fald hvis appelsinerne er økologiske. Ikke-økologiske appelsiner viser sig at indeholde markant mindre C-vitamin. Desuden er skrællen af ikke-økologiske citrusfrugter fyldt med pesticider og voks; vi har ikke brug for nogle af delene.

Appelsinskrællen skal også med i maden og ikke blot saften. Appelsinskræl, ja skrællen fra citrusfrugter i det hele taget, er fyldt med potente fytokemikalier. Der er f.eks. den æteriske olie D-limolen. Indledende pilotstudier, har påvist, at appelsinskrælsekstrakt med et højt indhold af D-limolen, virkede lindrende på refluks og sure opstød. Og hvem kunne ikke tænke sig, at få noget der virker lidt beroligende på maven her i julemånederne?

D-limolen og de andre lemonoider, der findes i citrusskræl, er også ret interessante i forhold til cancer. De får celler til at differentiere, og er der noget cancerceller ikke bryder sig om, så er det at blive tvunget til at differentiere. Det har det nemlig med at dræbe dem. D-limolen er en af de kraftigste naturligt forekommende stoffer, hvad angår at tvinge cancerceller til at differentiere.

Cellevækst er en 2-trins process. Først er der celledeling, hvor en celle bliver til to. Derefter er det meningen, at de to nye celler skal differentiere, hvilket vil sige at de skal færdigudvikle sig og begynde at gøre deres job i kroppen. En slags bliven voksen om man vil. De fleste cancerceller er udifferentierede. Istedet for at bidrage til kroppen, så hapser de en masse energi og næringsstoffer uden at give noget igen. De producerer også en del affaldsstoffer. Og så deler de sig gang på gang, i stedet for at blive ”voksne” og fornuftige. Hvis man tvinger sådanne ”uvorne” cancerceller til at differentiere og ”blive voksne”, begår de oftest selvmord. Så er festen jo slut. D-limolen ser ud til at kunne hjælpe med dette.

D-limolen ”kommunikerer” også med kroppen. Hvis der indtages nok D-limolen, får det kroppen til at øge aktiviteten af en masse enzymsystemer, hvis opgave det er at neutralisere og udskille giftstoffer, både indefra og udefra (f.eks. overskydende kønshormoner og dioxiner). Virkningen er meget lig den, isothiocyanaterne i rødkålen har.