|
|
Rensning og olie-behandling af afrikansk maske Ny "Hvad er det?"-konkurrence Living Auctions opkøbt af Lauritz.com
|
|
|
|
|
|
|
|
Hejsa
Kulden kommer! Ja, sommeren er vel overstået og nu er det tid til eftertanke og syslen med alle de kære gamle ting.
I denne udgave af nyhedsbrevet er Juul´s Klumme samvittighedsfuldt engageret i den længe ventede rensning og olie-behandling af en afrikansk maske i træ. Vi lover, at både syn og lugtesans kommer på en
spændende prøve.
Dernæst kan vi berette, at Living Auctions, der holdt til i "Den lille Pariseropera" i hjertet af Vejle er blevet opkøbt af Lauritz.com. Læs mere om baggrunden for opkøbet forneden.
Sidst men ikke mindst er en ny "Hvad er det?"-konkurrence sat igang. Vi lover atter, at der er udfordring at hente - selv til de faglærte.
God fordøjelse!
Auktion-Antik.dk

|
Juul´s Klumme - Rensning og olie-behandling af afrikansk maske
For noget der kunne føles som et par små evigheder siden viste vi her på
siden et billede af en afrikansk maske, der trængte til en grundig
overhaling. Vi lovede samtidig at skrive lidt om manøvren og vise nogle
anskuelige billeder fra det lille projekt. Det sker hermed. Et par gode
råd til hvordan man nemt, og uden større
svineri end når man laver otte retter mad til tolv personer, kan sysle
ved sit køkkenbord.
Masken er ikke mere antik end De og jeg, og heller ikke så kostbar at
behandlingen (hvis den gik galt) kunne ødelægge noget uerstatteligt. Og
det er måske råd nr. et. Kast Dem ikke ud i noget der er så kostbart,
sjældent eller fint, at De ikke bare kan sige "pyt", hvis det hele ender
galt. Jeg skal måske indføje at denne lille rense/olie-behandling også
kan anvendes på andet end afrikanske masker...Læs hele artiklen:
Rensning og olie-behandling af afrikansk maske
|
Hvad er det?
Vi afholder løbende vores Piet Van Deurs-memory konkurrence, hvor du
kan indsende dit bud på, hvad det er for en genstand, som vi har taget
et billede af. Den bedste besvarelse indeholder beskrivelse af
genstandens brug, materialet og evt. en datering, hvis det er muligt.
Den heldige vinder får tilsendt et par flasker god vin til en værdi af
ca. 300,-kr. Konkurrencen ender 1. dec. 2010, hvor den bedste
besvarelse udvælges og tilsendes gevinsten.
Genstanden til højre blev flittigt brugt i de bedrestillede hjem. Hvad er der tale om, hvad anvendes den til og hvornår er den fra?
Giv dit bud her!
|
Living Auctions er afgået ved opkøbs-døden

Lauritz.com har erhvervet det nystartede kunstauktionshus
Living Actions i vejle. Både Living Auctions og Lauritz.com har været sparsomme
med oplysninger om opkøbet, men det skal ikke hindre Auktion-Antik.dk i at give et bud
på, hvad opkøbet egentlig skal betyde.
Lauritz.com har med købet af Living Auctions erhvervet sig
100 års erfaring med kunstauktioner heriblandt exceptionel viden om malerier,
et interessant kundekartotek og evt. en afdeling i Vejle (uvist om Lauritz.com
beholder den eller lukker den, da de allerede har en afd. i Kolding). Living Auction var et ikke helt uinteressant
familieforetagende, der talte ægteparret Charlotte Wied Hansen og Lars
Fuglsang-Madsen samt ægteparret Bolette Fuglsang-Madsen og Sven Juhl Jørgensen.
Alle fire er kendte for deres enorme ekspertise inden for kunst og især malerier.
De har alle en lang karriere bag sig fortrinsvist hos Bruun Rasmussen. Lars Fuglsang-Madsen
var f.eks. filial-direktør i Vejle for netop Bruun Rasmussen inden opstarten af
Living Auction.
Living Auctions mission var fra starten helt tydeligt at
konkurrere på samme marked som Bruun Rasmussen med særlig vægt på malerier.
Netop malerierne og den dyre ende af antikviteter har hidtil været
Lauritz.com´s svaghed, så set fra ejer Bengt Sundstrøms synsvinkel, så er dette
en mulighed for at presse Bruun Rasmussen Kunstauktioner yderligere, tage
en konkurrent ud af markedet, samt at opnå ny omsætning i high-end markedet.
Det er derfor på samme tid nærliggende at se dette opkøb,
som et alvorligt angreb på Bruun Rasmussens Kunstauktioner, der har lidt kraftigt under finanskrisen,
som medførte frasalg af ejendomme samt fyring af hver femte medarbejder i 2009.
Hvorvidt Lauritz.com lykkes med at få en større bid af auktions-kagen og måske
endda helt at kvæle Bruun Rasmussens Kunstauktioner må tiden vise.
|
|
|
|
|
|
|
|